Jens Blendstrup - forfatterskab

I Aarhus har projektgruppen deltaget i et grafisk faciliteringskursus med henblik på mere visuel formidling. En fra projektgruppen havde et ønske om at skabe et visuelt forfatterskab, og Jens Blendstrup formidlingen er en prototype på det.
Jens Blendstrup - forfatterskab
Den visuelle formidling af et forfatterskab blev skabt på et af Rampetrinnene på Hovedbiblioteket, Aarhus.
Udstillingen var lavet som en fysisk tidslinje, hvor elementer støttede oplevelser, handlinger og Jens Blendstrups livssituationer.
Bagerst var hans liv via grafisk facilitering skitseret - og sammenhængen mellem bogudgivelser og livssituationer blev tydeliggjort.
To skærme kørte videosekevenser fra andre Jens Blendstrup kreationer.
Udstillingen kørte i to uger.
 
Vi havde samtidig opstartet en læsegruppe for nye borgere i samarbejde med Lærdansk.
Gruppen læste nyere dansk litteratur bl.a. Jens Blendstrup "Luskefisefortællinger" - og kunne i den forbindelse sammenholde det med oplevelsen af "forfatterskabet."
 
Vores indsigt.
Det er uden tvivl en større opgave at skabe et visuelt forfatterskab, da der er fysisk elementer, der skal findes og illustrationer, der skal skabes.
Vores tanke var at vælge en forfatter, som vores samarbejdspartnere/uddannelsesinstitutioner alligevel gør brug af i deres pensum - og som herved giver mening for kursister og lærere - og ikke blot for brugerne i biblioteksrummet.
Den grafisk facilitering er en anden måde at danne sig et overblik og få indblik uden at skulle "læse" sig til det.
Vi vil senere afprøve andre emner f.eks. Det moderne gennembrud.
Vi anvender ligeledes grafisk facilitering til formidling i området med lette bøger for voksne.