Om dette arrangement

Tid
0:00
Pris
Gratis
Sted
dokk1
Sted / Rum
Dokk1, Demokrateket
Arrangører
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Menneskeskæbner på kanten

01.05.24 - 14.05.24
En fotoudstilling af Mikkel Hørlyck, konflikt fotojournalist og visuel kunstner

Kom med helt ind, hvor livets facetter og omstændigheder udfordrer mennesker fra alle dele af verdens vilje til at ville kæmpe for dét, man tror på, har gavn for fællesskabet og verden omkring sig.

Emnerne i Mikkel Hørlycks projekter er om klimaforandringer, krig, hungersnød, migration til Europa, mangeårigt misbrug, et børnehjem for socialt udsatte, konsekvenser af coronavirus, anoreksi og krigere fra Forsvaret i Danmark, og dets allierede med mere.

Fællesnævneren for samtlige projekter er undersøgelsen af de portrætteredes vilje til at overleve, hvor universelle følelser binder fortællingerne sammen, på kryds og tværs, af køn, befolkningsgrupper, udsatte, nationer og liv.

Artist Statement

Mine projekter fokuserer på globale problemer, social uretfærdighed, spiritualitet og dybden af ens karakter. Jeg bruger fotojournalistik til at undersøge mekanismerne for menneskets overlevelse. Jeg går til mine projekter med åbensindet nysgerrighed og forpligter mig til at være engageret i de situationer og oplevelser, jeg fotograferer. Mit mål er at give et ægte og personligt indblik i kernen af en menneskelig krise.


At fange øjeblikke, som ofte er usete, er min hensigt at skabe hjertelige og energisk slående fotografier, som opmuntrer publikum til at se tingene på nye måder og til at åbne deres hjerter.

Jeg søger efter de universelle, skjulte og autentiske følelser, som er på spil for de mennesker, jeg fotograferer. Fotografier kan afsløre grundlæggende sandheder, som jeg føler et kald til at kommunikere – for at skabe healing, forståelse og mindeværdige fotografier.

Mine projekter strækker sig fra uger til flere år - og projektet, som vises i Dokk1 er startet i 2016 og stadig i proces. 

Jeg bruger min vilje, disciplin og mit mod til at gå ind for værdierne fællesskab, frihed og fremskridt. For at bygge en bro fra beskueren til de mennesker, jeg fotograferer. Jeg føler et kald til at fortælle historier om mennesker, der står over for udfordrende omstændigheder.

Mit arbejde udgives som longreads og i aviser, magasiner samt på udstillinger i Danmark og i udlandet.

I forbindelse med udstillingen vil du kunne høre et foredrag med Mikkel Hørlyck. Læs mere: her.

Tags