Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
75 kr.
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Store Sal
Arrangører
Målgruppe
For alle
Bestil billet(ter)
Musik

Musikforedrag: Stor mand - bag om Tobias Rahim

02.05.24
Foredrag med forfatteren bag bogen "Stor mand - to år med Tobas Rahim".

Med Tobias Rahims folkelige gennembrud fik Danmark en popstjerne af en slags, vi ikke har set før.

Med sin tværkulturelle baggrund, personlige samfundskritik og insisteren på en ny og nuanceret manderolle ramte Rahim noget i tiden. Og ramte det så rent, at han blev genstand for et fanhysteri uden sidestykke herhjemme de sidste mange år.

Hvorfor lige ham? Og hvorfor lige nu? Hvad er det, han kan? Det forsøger forfatter og nyhedsredaktør hos GAFFA, Espen Strunk, at nærme sig nogle svar på i sin nye bog om Rahims opstigning fra undergrund til folkeligt fænomen over de sidste par år.

I denne aftens forfatter-foredrag kan du høre ham fortælle om Rahim og bogen, som stiller skarpt på en række koncerter i 2022-23 og trækker på interviews med flere af Rahims bandmedlemmer og samarbejdspartnere.

Foto: Bettina Bach