Om dette arrangement

Tid
11:00 - 14:30
Pris
125 kr.
Bibliotek
Sted / Rum
Mødelokale 2
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

Papirkunst for fred – en workshop

23.06.24
Foruden at lave dit eget papir skal vi også brodere, male og sy i papiret

Kom og prøv kræfter med at skabe dit eget håndgjorte papir sammen med papir- og tekstilkunstner Gitte Lægård. Processen er bæredygtig, idet vi anvender resterne af festivalens gamle programmer til at skabe nyt papir med. Foruden at lave dit eget papir skal vi også brodere, male og sy i papiret.

LiteratureXchange har i år særligt fokus på FN's Verdensmål #16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Til workshoppen brainstormes der over, hvad begrebet ‘fred’ betyder. Er det, når vi ligger i graven? At have tag over hovedet? Eller at have mulighed for at være total fordybet i en kreativ proces? Ordene fra brainstormen omsættes til smukke broderede papirværker, som du efterfølgende kan indramme eller sende til en, du har kær. Gitte Lægård er uddannet tekstildesigner og har de sidste 10 år specialiseret sig at arbejde med papir- og bogkunst i diverse unika og samskabende formater.

Vær opmærksom på at dele af workshoppen foregår i det åbne rum, så forbipasserende har mulighed for at kaste et blik på processen.

Du kan læse om årets program her https://litx.dk/.

Foto: Gitte Lægård.