Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Pavillionen
Målgruppe
For voksne
Kunst og kreativitet

Fokus, flow og fællesskab for stressramte

04.06.24
Forløb på 6 mødegange, hvor vi træner hverdagsglæde med kunst, litteratur, musik, kreativitet og mindfulness.

Når vi er stressede gennem længere tid, går det ud over hverdagsglæden og ofte fravælges sociale begivenheder. Selvværdet daler, og vi kan opleve ensomhed. Vi ønsker med dette projekt at sætte lys på de aktiviteter i hverdagen, der har et glæde- og trivsels-potentiale og tilbyde et fællesskab, hvor vi sammen udforsker dette. Det er altså ikke målet, at du skal blive en ny og bedre version af dig selv - men bygge på det positive, der i forvejen virker.

Med forløbet vil vi gerne give mulighed for at mødes omkring litteratur, musik, kreativitet, kunst og mindfulness som en indgang til øget trivsel i hverdagen. “Fokus” i form af arbejde med nærvær og “flow” i form af arbejde med kreativ praksis, danner basis for 5 x 2 timers moduler i et forløb over 6 uger, hvor vi starter med et infomøde 14. maj 2024. Til infomødet vil du få alle de praktiske informationer.

I løbet af kurset præsenteres forskellige måder at opøve fokus og flow og dermed bruge det, du måske i forvejen gør i hverdagen, som platform for at styrke den mentale sundhed. Fx at lytte til eller spille musik, læse litteratur, se på kunst eller film eller ophold i naturen. De 6 moduler består af teoretiske oplæg, mindfulness- og kreativ praksis, samt en fælles udveksling omkring det oplevede, erfaringer med stress og hvad der er konstruktivt, men måske også udfordrende, at tage med hjem som nye vinkler på gamle vaner. Med andre ord ønsker vi med indsatsen at bygge op omkring det, der allerede virker og på den måde gøre det overskueligt for stressramte at skabe mere rum for glæde, ro og kreativitet i hverdagen.

Forløbet henvender sig til alle, der oplever stress i hverdagen og gerne vil styrke den mentale trivsel. Det kan være at du er sygemeldt med stress, eller at du har været det tidligere. Hvis du er i tvivl om du passer ind i målgruppen er du velkommen til at skrive til undervisere på forløbet læge og billedkunstner Lærke Egefjord: legefjord@gmail.com eller mindfulnesslærer Mette Bahnsen: mette@mind-online.dk

Ved tilmelding melder man sig til at deltage i infomøde og de 5 moduler.

 

Tid: 

Infomøde 14/5 kl. 9.00-10.00

1. Modul: 28/5 kl. 10.00 - 13.00 (NB: undervisningen stopper hver gang kl. 12, hvorefter der er fælles frokost til kl. 13.00)

2. Modul: 4/6 kl. 10.00 - 13.00

3. Modul: 11/6 kl. 10.00 - 13.00

4. Modul: 18/6 kl. 10.00 - 13.00

5. Modul: 25/6 kl. 10.00 - 13.00

 

Pris: Gratis inkl. frokost til alle moduler (ikke infomøde)

 

Sted/Rum: Pavillionen

 

Målgruppe: Stressramte