Strategi

Bibliotekerne arbejder med at skabe hurtigere forandringer for til stadighed af forny ’den samfundsmæssige kontrakt’ og de politiske mål med bibliotekerne som steder, hvor borgerne understøttes i deres ønsker og behov for at udvikle sig, lære mere og inspireres. Design thinking er en metode til at skabe forandringer sammen med borgerne. Metoden styrker borgernes ejerskab og engagement i forhold til bibliotekerne.

Bygger videre på eksisterende viden og erfaringer

Tankegangen i værktøjet design thinking er at skabe en ny innovationspraksis med stærkt fokus på co-creation/samskabelse med borgerne. Metoden anerkender og bygger videre på den viden og de erfaringer, der allerede eksisterer hos borgerne og bibliotekerne. Værktøjet fungerer fint sammen med andre værktøjer, der tager udgangspunkt i borgerne.

Samskabelse

Design thinking indebærer samskabelse. Bibliotekerne står i skiftet fra at være medieorienterede til at være borgerorienterede hvor det er borgerne, der bidrager og inspirerer til forandringer. Borgerne er med andre ord nøglen til at gøre det rigtige i forhold til udvikling af bibliotekernes services. Det er først, når man gør det sammen med borgerne, at det bliver rigtigt.

Mere end bare at spørge brugerne

Borgerinddragelse har bredt sig som praksis til mange projekter og biblioteksprogrammer. Design thinking-værktøjerne er mere radikale. Der er en meget tæt sammenhæng mellem den løsning, den service eller det produkt, der udvikles, og de behov, løsningen skal opfylde. En vigtig pointe her er, at samskabelse ikke er at spørge, hvad borgerne har af konkrete ønsker til biblioteket, men at behov afsløres gennem samtale, visualisering og prototyping.

Et fælles sprog på tværs af biblioteker

Design thinking er udviklet som et internationalt værktøj, der søger at ramme en fællesnævner på tværs af bibliotekerne globalt. Den danske version af værktøjet er mere præcis i sin tilgang i forhold til den kultur, værktøjet skal anvendes i. Det er i sig selv en gevinst. Ved udveksling af erfaringer og samarbejde med kolleger internationalt er det en stor fordel at anvende samme værktøj. Det gør det lettere at skabe fælles projektudvikling, at der tales samme sprog og anvendes metoder og værktøjer, der har samme udspring.

Forandringer i praksis og kultur

Hensigten med brug af et fælles værktøj nationalt og globalt er at ændre praksis og kultur i bibliotekerne i forhold til borgernes involvering i udviklingen af bibliotekernes samfundsmæssige værdiskabelse i en tid, hvor medier som det bærende element får følgeskab af rummet og stedets betydning.

Et værktøj til kompetenceudvikling

Design thinking som fælles metode i bibliotekerne skaber et grundlag for kompetenceudvikling hos medarbejderne. Udgangspunktet er, at alle medarbejdere kan anvende værktøjet, som understøtter og fremmer det tværfaglige samarbejde. Der er tale om et enkelt værktøj, som ikke kræver teoretisk indlæring, men derimod modet til at anvende det i praksis. Det er samtidig en vej til at bruge den eksisterende faglighed på nye måder.

6 strategiske muligheder for bibliotekerne

Design thinking er et dokumenteret effektivt redskab der understøtter realisering af strategiske behov for forandringer i en række situationer:

1. Forretningsudvikling: Design thinking fremmer involveringen af borgerne og dermed udviklingen af services, der skabes sammen med borgerne. Derved er de rigtige
2. Organisationsudvikling: Design thinking kan fremme tværfaglighed og dermed styrke organisationskulturen
3. Personaleudvikling: Design thinking fordrer mod til at gå ud af vante rammer, men på en solid baggrund
4. Branding: Design thinking er en vej til at demonstrere bibliotekets innovationskraft og dermed fastholde og udvikle en position, bibliotekerne de facto har haft i årevis
5. Fællesskab: Der skabes et fælles sprog og derigennem en fælles kultur gennem design thinking. Det er et fællesskab, der rækker ind i sektoren på tværs af administrative grænser
6. Fleksibilitet: Design thinking kan anvendes på en lang række områder og dermed påvirke organisationskulturen over mod større åbenhed

Esben Fjord, Gladsaxe Bibliotekerne

Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotekerne

Knud Schulz, Biblioteket/Dokk1, Aarhus