DNA og fossiler udvider vores stamtræ

Sabro Biblioteks Venner, Eshøjshusets Venner og Sabro- Korsvejskolen tilbyder nu streaming af de Offentlige foredrag i naturvidenskab. Vi mødes på Sabro- Korsvejskolen i lærerværelset. Det er indgangen ved biblioteket. I stedet for at gå til venstre imod biblioteket, så er det ligeud fra indgangsdøren og lidt ned ad gangen, så ligger personalerummet på venstre hånd.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Personalerummet
Bibliotek
Sabro Bibliotek
I samarbejde med
Sabro Biblioteks Venner, Eshøjshusets Venner, Sabro- Korsvejskolen
Adresse

Sabro Skolevej 4
8471 Sabro
Danmark

I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

Der er gratis adgang til foredragene. Eshøjhusets Venner søger for, der sælges te/kaffe + et stykke kage i pausen for i alt 30 kr.