Lad os hylde demokratiet!
Hvem synes du, fortjener den nye demokratipris i Aarhus Kommune?
Af Lisbeth Overgaard Nielsen
En nystiftet demokratipris vil hylde de foreninger, organisationer eller enkeltpersoner, der gør en aktiv indsats for styrke det lokale hverdagsdemokrati i Aarhus Kommune.
Kender du nogen, der fortjener et demokratisk skulderklap, så kan du nu indstille kandidater til prisen Vi hylder demokratiet
Hverdagsdemokratierne udgør fundamentet i den danske demokratiske kultur. Om det er i skolebestyrelsen, i boligforeningen, i håndboldklubben, i fællesrådet eller i teaterforeningen mødes vi for SAMMEN at vedligeholde, udvikle og styrke det, vi er fælles om. Sådan holder vi vores fællesskaber i live.
Demokratiprisen er indstiftet af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Festuge og Din Avis Aarhus / JP Aarhus. Med demokratiprisen SAMMEN vil vi hylde de organisationer, foreninger og institutioner, der aktivt gør noget for at styrke hverdagsdemokratiet. Prisen overrækkes af rådmanden for Kultur og Borgerservice.
Vinderen af prisen tildeles en pengepræmie på 25.000 kr., der skal anvendes til at fortsætte vinderens arbejde med at styrke hverdagsdemokratiet i den pågældende forening, institution eller organisation.
Læs mere om demokratiprisen SAMMEN her Vi hylder demokratiet
