Viden og demokrati

Skriv for liv - med Amnesty International Aarhus

Tid
12:00 - 15:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Rampen, trin 1
Har du fem minutter? Kig forbi, skriv et brev - og skab håb.

Vil du være med til at gøre en konkret forskel for fire personer, som har fået krænket deres menneskerettigheder? Så sving forbi Dokk1 og skriv et solidaritetsbrev sammen med os og Amnesty International.

Vi står klar i vores lille skrivecafé på Rampen med postkort, kuglepenne og småkager, så vi mangler bare dig!

Du kan skrive hilsner til mennesker rundt om i verden, der lige nu sidder uretfærdigt fængslet - og appelbreve til de regeringer og magthavere, der er ansvarlige for det. Brevene lægger pres på dem og minder dem om, at resten af verden følger med i, hvad de foretager sig. Læs mere om årets sager her: https://amnesty.dk/vaer-med/skriv-for-liv/

Skriv for Liv har eksisteret i mere end 20 år og har medvirket til, at fanger er blevet løsladt eller har fået forbedret deres forhold.

Tag dine venner og familie under armen og vær med i verdens største menneskerettighedsevent.

Om du har 5 minutter eller en halv time - alt tæller i kampen for menneskerettigheder. Dine ord har magten til at forbedre liv!