
- Date
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Demokrateket (på niveau 1, mellem Informationen og Rampen)
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Kofoeds Skole
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Kofoeds Skole rykker ind på Dokk1 – kom forbi og mød skolens elever, få en snak og vær med til at skabe fælles kunstværker.
Onsdag, torsdag og fredag i denne uge kan du møde elever fra Kofoeds Skole, når de sammen indretter et hyggeligt hjørne på Dokk1 – Kofoeds Stue.
Kofoeds Skole er et socialt beskæftigelsestilbud i Aarhus for unge og voksne, som står uden for arbejdsmarked eller uddannelse og har brug for et trygt sted at starte igen. Mange af skolens elever lever med sociale eller psykiske udfordringer. Men de har også ressourcer og drømme, som skolen hjælper dem med at finde styrken til at bygge videre på.
Vær med til at skabe et kunstværk
Skolen har bl.a. værksteder indenfor træ, tekstil, kunst, medier og teknologi. I Kofoeds Stue laver eleverne to fælles-kunstværker, som alle er velkomne til at komme forbi og arbejde med på.
Det levende bibliotek – lån en elev fra Kofoeds Skole
Slå dig ned i sofaerne til lidt kaffe, te og småkager – og en snak med en eller flere elever fra Kofoeds Skole.
Du finder Kofoeds Ansigter mellem Informationen og Rampen på niveau 1.
Kom også gerne forbi den debat med lokale politikere, som eleverne arrangerer den 22. oktober kl. 11-12: ”Hvordan skaber vi et Aarhus, alle har råd til?”