
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Lille sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Så har du måske oplevet, at det kan være svært at navigere i mødet med sundhedsvæsenet.
Faktisk kan det kræve ret meget overskud og overblik. Noget, som mange netop ikke har, når de er kronisk syge eller i en sårbar situation.
Dette foredrag er for alle interesserede – og særligt for dig, der som patient eller pårørende f.eks.:
- Føler dig overset, misforstået eller ’kastet rundt i systemet’
- Bliver usikker, når du står over for læger, hospitaler og myndigheder
- Har svært ved at få overblik
- Ikke får den information, du har brug for, i et forståeligt sprog
Foredraget holdes af Sofie og Anne Mette Vejrup. De har stor erfaring fra hver deres side af lægebordet – henholdsvis som patient og som sundhedsprofessionel. Deres mission er at gøre det lettere at være patient i det danske sundhedsvæsen.
Sammen deler de ud af deres viden om patienters rettigheder – så du kan stå stærkere i mødet med læger, hospitaler og myndigheder.
Der vil være god tid til dialog, erfaringsdeling og spørgsmål undervejs.
Om foredragsholderne:
Anne Mette Vejrup:
Har 30 års bred erfaring som sygeplejerske. De sidste 20 år har hun haft betydelige lederstillinger i det kommunale sundhedsvæsen, på forskellige afdelinger på sygehuse og i psykiatrien. Heraf kan nævnes:
• Chefsygeplejerske på psykiatrisk afdeling
• Oversygeplejerske på medicinsk afdeling
• Afdelingssygeplejerske på kræftafsnit
• Assisterende områdechef som leder af plejeboligerne
• Sundhedsfaglig rådgiver hos patientforening
Anne Mette har en master i business administration og en diplomuddannelse i public management, og holder sig opdateret på gældende regler og retningslinjer.
Sofie Vejrup:
Har personlig erfaring og højt kendskab til sundhedsvæsenet som patient. Sofie har flere kroniske sygdomme med komplekse problemstillinger, og hun bliver fulgt på flere afdelinger og sygehuse.
Derudover er Sofie:
• Hovedbestyrelsesmedlem i Colitis-Crohn Foreningen
• Næstformand i lokalafdeling Østjylland, Colitis-Crohn Foreningen
NB: Det er gratis at være med, men husk at bestille en billet via linket.