Her skal skabet stå!

EU-flag
En vigtig og levende konference om EU-formandskab, fællesskab og social retfærdighed
Date
Tid
11:00 - 16:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Rampen
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
AN-TV
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Hvordan påvirker EU dine muligheder, din hverdag - og din fremtid? Og hvordan kan Danmark bruge sit EU-formandskab til at skabe mere lighed, bæredygtighed og medmenneskelighed i Europa? AN-TV inviterer dig til en dag med skarpe oplæg, ærlige samtaler og fællesskab i øjenhøjde.

Du vil møde inspirerende forskere, unge stemmer og politikere, som lytter - og tør blive klogere sammen med os.

Vi taler om det, der virkelig betyder noget: trivsel, klima, livsvilkår og social retfærdighed.

Du behøver ikke at vide alt om EU - bare mød op med din nysgerrighed.

Dagen byder på dialog, quiz, viden - og plads til din stemme.

Du er vigtig. Din erfaring tæller. Din stemme gør en forskel.

Kom og vær med til at præge samtalen om Europas fremtid - og vores fælles liv her og nu.

Program for konferencen om EU-formandskab

11.00 - 11.10
Velkomst til konferencen. Anette Poulsen, rådmand, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

11.10 - 12.00
Det danske EU-formandskab

Oplæg om EU formandskab. Hvad er Danmarks styrker ifm. EU-formandskabet, hvordan vil formandskabet påvirke de 440 millioner mennesker i EU?
Oplæg vil holdes af Jens Blom-Hansen: Professor ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet. Hans ekspertområder inkluderer
bl.a. EU’s politisk-administrative system, EU som politisk emne i dansk politik.

12.00 - 12.45
Hvad skal Danmark prioritere?

Oplæg om de prioriteter som Danmark vil have under EU-formandskabet. Baseret på tidligere danske formandskaber og nuværende EU-dagsordner kan vi forvente fokus på:

  • Sikkerhed og forsvar - Med den geopolitiske situation i Europa vil Danmark kunne prioritere forsvarssamarbejde og styrkelse af EU's sikkerhedspolitik.
  • Grøn omstilling og klima - Danmark har traditionelt prioriteret bæredygtighed og vil arbejde for skærpede klimamål, vedvarende energi og implementering af EU‘s grønne pagt.
  • Økonomisk vækst og digitalisering - Styrkelse af det indre marked, særligt inden for digitale løsninger, kunstig intelligens og cybersikkerhed.
  • Migration og grænsekontrol - Effektive løsninger på migrationsudfordringer og reform af asylsystemet vil være et centralt emne.
  • Retssikkerhed og demokrati - Danmark har ofte sat fokus på retsstatsprincipper og bekæmpelse af korruption i EU.
  • Udvidelse af EU - EU´s strategiske engagement i det østlige Europa og Vestbalkan

Oplæg vil holdes af Emmanuel Molding Nielsen, analytiker, Tænketanken EUROPA. Uddannet: MA i European Political and Governance Studies med speciale i EU´s fødevarepolitik (Farm-to-Fork) og EU´s Green Deal.

12.45 -13.15
EU-Quiz

13.15 - 14.00
Frokost, musikindslag. GRATIS

14.00 - 14.40
Hvad vil de unge med EU?

Ungdomspartiers EU-ansvarlige og politiske debattører samt en repræsentant fra foreningen Europæisk Ungdom Danmark indtager scenen og forholder sig til aktuelle spørgsmål om EU-formandskab.

14.40 - 16.00
Politisk debat. 

Politikere, erfarne repræsentanter for politiske partier debatterer spørgsmål, som er hovedtemaer for Danmarks EU-formandskab.

16.00
Tak for i dag.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers