EU-formandskabet: Indfries ambitionerne?

Under sloganet "Et stærkt Europa i en verden i forandring" har Danmark overtaget formandsstolen i EU’s ministerråd og lagt op til et “resultatorienteret” EU-formandskab, hvor man lover resultater indenfor sikkerhed og konkurrenceevne. De prioriteter splitter medlemslandene, så hvordan er chancerne for at Danmark kan levere?
Date
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Store sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
DEO
Adresse

Dokk1 - Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
8000 Aarhus C
Danmark

Krig i Ukraine, konflikt i Mellemøsten, amerikanske forventninger til europæisk sikkerhed og en forestående udvidelse rejser store spørgsmål om EU’s fremtidige retning. Samtidig er demokratiet under pres, både i flere medlemslande, hvor retsstat og pressefrihed udfordres, og i EU’s egen beslutningsproces, som ofte foregår langt fra borgerne

I det lys ser vi nærmere på regeringens to prioriteter for formandskabet: Et sikkert Europa og et konkurrencedygtigt og grønt Europa. Kan ambitionerne indfries når der skal forhandles med de 26 øvrige medlemslande og Europa-Parlamentet?

Vi tager temperaturen på det danske formandskab og spørger, om de ambitiøse overskrifter holder til virkeligheden, både politisk og demokratisk. Kom og vær med, når vi diskuterer formandskabet som løftestang for politisk indflydelse og hvad det kræver at skabe større folkeligt medejerskab i Europas udvikling.