Se mennesket før handicappet – et oplæg med Marie Holm Laursen

Marie Holm Laursen
Hvordan kan vi nedbryde barrierer og møde mennesker med handicap som hele personer – ikke først og fremmest som deres handicap?
Date
Tid
16:30 - 17:30
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Det er omdrejningspunktet for Marie Holm Laursens oplæg, hvor hun med ærlighed og humor deler erfaringer og perspektiver på at leve med et handicap – og på, hvordan vi kan skabe mere forståelse og inklusion i samfundet

Arrangementet afholdes af Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd i forbindelse med handicapugen og starter med en kort introduktion af Mogens Lindhard, formand for Det Centrale Handicapråd, der sætter fokus på vigtigheden af holdningsarbejde. Herefter tager Marie ordet og guider os gennem historier, erfaringer og refleksioner, som udfordrer fordomme.

Under oplægget vil udstillingen fra Det Centrale Handicapråds netop afsluttede kampagne ”Mennesker med” være opstillet.

Kom til inspirerende gå-hjem-arrangement på omkring en time og få nye perspektiver med hjem. Alle interesserede er velkomne. Arrangementet er gratis, men vi opfordrer til, at man tilmelder sig.

Marie Holm Laursen om sit oplæg: 

"Jeg håber meget, at jeg med mine foredrag kan bidrage til at nedbryde barrierer overfor mennesker med et handicap og være med til at åbne op for samtaler om, hvordan vi bedst møder mennesker, der skiller sig ud fra mængden."