Grøn Gavebod

Find kalendergaver uden at købe nyt
Date
Tid
11:00 - 15:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Verdensrummet

Kom forbi Verdensrummet på Dokk1 lørdag d. 22. og søndag d. 23. november kl. 11–15 og find gratis, brugt legetøj til kalendergaver  eller julegave til et heldigt barn. På den måde er du både god ved klimaet og din egen pengepung.

Du kan også aflevere legetøj i god stand, så andre kan få glæde af det. Sammen gør vi december grønnere og sjovere!

I de seneste måneder har seje børn fra hele Aarhus afleveret det legetøj, de ikke længere bruger - og nu er legetøjet klar til at finde nye hjem! 

Vi sørger for ægte julehygge, når de grønne nisser lægger alt legetøjet frem på hylder og borde, tænder op for julemusikken og den gode stemning.  

Vi glæder os til at hjælpe jer med at komme i julestemning og finde de helt rigtige ting til jeres børn. 

Du finder den Grønne Gavebod i Verdensrummet, der ligger på niveau 0 i gadeplan, under trappen ved caféen.