Grøn Gavebod - Indsamling

Giv jeres støvede legetøj nyt liv – aflever det til Grøn Gavebod!
Date
Tid
08:00 - 20:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
I indsamlingsnissen ved børnebibliotekaren niveau 2.2
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Har du legetøj liggende, der ikke længere bliver brugt, men som stadig har mange gode legetimer tilbage i sig? Så tag det med på biblioteket. Vi samler nemlig igen i år ind til den grønne gavebod. 

Den grønne gavebod er til gavn for miljøet, pengepungen og ikke mindst - julestemningen i de små hjem.

Tag legetøjet med, og læg det i den store indsamlingsnisse ved siden af Børnebibliotekaren på Dokk1, niveau 2.2. 

 

Det er en grøn og gavmild måde at rydde op – og samtidig gøre december lidt mere meningsfuld.

Hvad kan du aflevere?

Vi modtager alle former for legetøj i god stand, som kan gives videre (bøger, spil, dukker, bamser, kreative materialer m.v.)

Men tag kun det med, du selv ville blive glad for at give til et barn – eller som du ved, dit eget barn ville blive glad for at modtage

Hvornår kan du finde kalendergaver? 

Lørdag d. 22. november og søndag d. 23. november kl. 11.00–15.00 åbner vi Grøn Gavebod i Verdensrummet på Dokk1. Her kan du komme og finde brugt legetøj, der egner sig perfekt som kalendergaver – helt gratis og helt bæredygtigt.

Hvorfor deltage?

  • Du giver det brugte legetøj nyt liv
  • Du sparer penge og undgår at købe nyt
  • Du støtter genbrug og grønne værdier
  • Du gør andre glade – og måske dig selv også

Sammen gør vi december grønnere, sjovere og mere bæredygtig!