
- Date
- Tid
- 13:00 - 14:00
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Sted
- Lille sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Folkeuniversitetet
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Hvad gør man, når intet virker? Når mennesker med svær depression ikke får det bedre trods behandling med den bedste tilgængelige medicin?
Et stort, internationalt forskningsprojekt, som bl.a. psykiatrien på Aalborg Universitetshospital er en del af, undersøger, om det psykedeliske stof psilocybin kan hjælpe patienter, der ikke har gavn af traditionel antidepressiv medicin. De første resultater ser lovende ud.
Psilocybin er et aktivt psykedelisk stof, der påvirker hjernen på en anden måde end klassisk medicin mod depression. Hvor traditionelle præparater skal tages dagligt og virker gradvist, tyder nye forsøg på, at psilocybin kan give en hurtigere og mere langvarig effekt.
René Ernst Nielsen, professor i psykiatri og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, fortæller om den nyeste forskning i psykedelisk behandling, hvad psilocybin gør ved hjernen, hvorfor nogle mennesker ikke responderer på de gængse midler – og hvordan fremtidens behandling af depression kan se ud.
Bliv klogere på et forskningsfelt, der udfordrer både fordomme, kemi og konventionel behandling.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.