Vidunderlig smuk fortælling om Rachel Archer hvis særlige talent var lige dele en gave og en forbandelse

Den primære historie foregår i Paris i 1948, hvor synske Rachel Archer endnu engang er midtpunkt for en seance, hvor hun underholder med sit talent for at læse både fortid, nutid og fremtid gennem mennesker eller genstande. Hun er født med denne gave, og når hun bruger den, kan hun eks. både tale andre sprog, også de dødes, samt recitere digte, der endnu ikke er skrevet. Allerede som barn var Rachel meget bevidst om, hvad der foregik omkring hende, og hændelser der skræmte andre, accepterede hun, som en naturlig del af verden. 

Hun kan se langt mere, og give folk langt flere oplysninger, end de ønsker at kende, og derfor ender hendes store talent ofte blot, med at fungere som underholdning uden dybere mening. Især da det bedre borgerskab får øjnene op for hende, og hun en aften får besøg af selveste prinsesse Mathilde, hvilket fører til, at hun flere gange inviteres indenfor hos kongefamilien. Men Rachel ved, at ingen af disse mennesker interesserer sig for hende, kun for det, hun kan gøre for dem. 

Hun oplevede ofte kritik, men selvom hendes evner blev bekræftet af bla. den berømte illusionist Robert Houdin, blev hun til stadighed bagvasket af snæversynede mennesker, der beskyldte hende for bedrag og endda hekseri.

Rachel havde intet ønske om hverken at blive gift eller stifte familie. Hun følges ofte med digteren Page, som hun har mange gode samtaler med, og som altid har en bog med sig, han skriver i, med titlen, ’Rachels gave’. 

Hun foreviges af en fotograf, og dette fotografi kommer til at spille en rolle adskillige år senere, da Rachel er forsvundet. 

I 1980 møder vi koreografen Liv Nexø i København, der arbejder med balletforestillingen ’Rachels gave’, og som får en form for åbenbaring i en drøm, der giver hende inspiration til lige ’det hun mangler’. Og i London ser fotografen Virginia Day Rachels foto sammen med en gammel anmeldelse af forestillingen i København, og hun beslutter, at opsøge den nu 88-årige Liv Nexø, for at finde ud af mere om Rachel Archer, og hjemme hos Victoria overraskes Liv, da hun ser Virginias datter Vita. 

”De kunne lide hende, fordi de så deres eget spejlbillede i hendes øjne.”

Gennem de tre kvinders historier, udrulles den magiske fortælling, og skaber forbindelser mellem epoker og kvinder, der tilsyneladende ikke har andet til fælles end en søgen efter en sandhed, og med en forståelse, der udvisker alle afstande. Historien leder tankerne hen på romanen ’Timerne’, hvor handlingstrådene også er spundet sammen over tid og sted.  

Jeg kan ikke gennemskue, hvorvidt Page er virkelig eller en form for skyggeeksistens, der hører sammen med Rachels særlige gave. En aften hvor Rachel og Page har en brydekamp på hendes værelse, råber hendes udlejer til hende, om hun har inviteret nogen med op, og Rachel svarer; ”Som sædvanlig er jeg helt alene.”. 

Pandolfo og Risbjerg har gendigtet historien om Rachel Archers liv, der var ekstraordinært og tragisk. 

Rachel gik ikke på kompromis med sine principper, selvom hun ofte led af en frygtelig svimmelhed, når hun havde ’læst’ nogen eller noget, men hun insisterede på at dele sin gave med så mange som muligt. Hvad der skete med Rachel Archer, er stadig en gåde, som hendes uforklarlige talent også var. 

Illustrationerne er mørke og udtryksfulde, og man kan sagtens forstå, hvorfor flere mennesker blev draget af hende og ikke mindst efter at have set hendes billede, hvor hendes store øjne nærmest hypnotiserer sin beskuer. Terkel Risbjergs fokus er netop på at få dette frem, og har derfor udeladt overflødige detaljer i fortællingens udtryk. 

Det er en mageløs bog, som kan læses af alle. 

Detaljer

Tegneserie
Titel: Rachels gave 
Forfatter: Anne-Caroline Pandolfo
Illustreret af Terkel Risbjerg 
Forlag: Fahrenheit
Emneord: overnaturlige evner, Paris, kunstner, identitet