Sivert 2 overgår min vildeste fantasi

Siverts dag begynder faktisk ret godt. Han har opdaget to hår i sin højre armhule, og de skal vises frem! Men da hans mor, som er blevet en kæmpestærk helsefreak, siden hun kvittede smøgerne, og både dyrker kickboxning og crossfit, brager gennem døren til badeværelset, ved Sivert bare, at nu går det nedad bakke for ham. Der er kommet en besked på AULA, hvor hans matematiklærer Kisser har skrevet, at både Sivert og hans forældre skal møde op til en (død)alvorlig samtale på skolen på mandag! 

Da Sivert søger trøst hos sin ven Petra med Nutellaøjnene, som han er ret forelsket i, finder han ud af, at hun har en kæreste. Skolens flotteste fyr, Jamil! Ulykkelig cykler Sivert over til sin kammerat Ronny Romkugle i håb om, at han kan hjælpe ham med kærestesorgerne og med situationen med matematik-Kisser. For selvom både Sivert og Ronnys er teenagere med en førsteetage under ombygning, er det alligevel som om ’Ronnys hjerne er en luksuslejlighed med havudsigt, hvor Siverts mere er på størrelse med en skotøjsæske’! Og Ronny har en idé! De skal simpelthen grave noget smuds frem om Kisser. Noget der betyder, at hun ikke kan være lærer længere, så mødet bliver aflyst! Heldigvis bor Kisser lige overfor Siverts moster og onkel (og lille kusine Marie!), så det er jo bare at udspionere Kisser fra Maries legehus i toppen af kastanjetræet. Det bliver lige så nemt som at….

”Så længe gav lykkens gudinde mig rygvind gennem den sprintetape, som nogle kalder livet. Det bliver aldrig nogensinde til en førertrøje til mig.”

Jeg er vild med den måde, hvorpå Thomas Hjorthaab lader historien begynde, med at Sivert står med sin cykel ved siden af sig i håndfladen af Sophie Souid, der kærligt aer ham på kinden. For møgungen ville jo have sin egen historie, og derfor må han komme i gang! Og alt ender heldigvis godt, så til slut står Sivert med Møgmis i den ene hånd, mens kusine Marie er ved at ommøblere hans ansigt og hår, og ud af Møgmis’ ende stikker en håndfuld små forskrækkede orm hovederne frem. Dem har der været en del snak om gennem historien. Illustrationerne er helt fantastiske, og fyldt med tilfangetagne nisser på ryggen af dødsdunstene fra gamle ostemadder, indforståede vittigheder og andre vildt forrygende tegninger. 

Møgmis er muligvis en møgmis, men når det hele brænder på, er den parat til at forsvare Sivert med det ene eller flere af sine liv! ”Det kan godt være at Jamil kan parkour, men min kat kan sgu ninja.”. 

Det her univers holder 100.000 %, og selvom jeg ikke længere overraskes over hvor dygtige både forfatter og illustrator er, sker der alligevel en masse vanvittige ting i ’Hammer, lammer, lussing!’, som min ellers ret livlige fantasi, aldrig havde forestillet sig. Og jeg morede mig kosteligt. Endnu engang.