Skal vi erkende at civilisationen er forbi?

Siden landingen af en særlig ’rumcylinder’ i Surrey, der markerede afslutningen på flere dage med noget, som lignede meteornedslag, har beboerne i området indset, at de invaderende fremmede, som de kalder ’marsboerne’, er kommet for at dræbe dem. ’Marsboerne’ er en sær blanding af væsner med to store øjne og aflange hoveder, eller også er de krabbelignende tingester med masser af øjne. De bevæger sig omkring i enorme kapsler på lange ben med store øjne, der er højere end de fleste huse, der også er levende. Disse kan udspy ufattelige store mængder af både gas og ild.  

I første bind tog professor Ogilvy ud til nedstyrtningsstedet, men blev dræbt af flammer sammen med et hav af nysgerrige landsbyboere. Hans assistent flygtede hjem, bragte sin kæreste i sikkerhed, og tog selv ud for at finde ud af, hvordan disse fremmede kan udslettes.  

I begyndelsen af bogen overværer vi en forelæsning i London, hvor professoren afviser spørgsmål om, hvorvidt ’marsboerne’ kan udgøre en trussel: ”Hvis de tillader sammenligningen, vil jeg sidestille denne invasion med en enkelt landsbys spontane angreb på en anden…”. Men med ét lyder øresønderrivende brag udenfor, og London er under angreb. Nu må også indbyggerne i London flygte! 

Vores hovedperson, Ogilvys assistent, finder ud af at ’marsboerne’ henter mennesker ind i deres maskiner, hvor de tapper dem tomme for blod. Selvom disse væsener hverken behøver at sove eller spise, skal de injicere sig selv med blod fra andre levende væsener for at overleve. Derfor har de brug for mennesker. Hvilket måske kan betyde, at mennesker også kan nedkæmpe dem?! 

”Hvis de har alt, hvad de behøver, vil de måske ikke udrydde os…”

Andet og sidste bind af denne flotte tilpasning af Wells' roman. Som i første bind kunne jeg også her virkelig godt lide opmærksomheden på selv de mindste detaljer i grafikken. Det betyder, at den victorianske atmosfære er forrygende smuk, selvom skønheden forstyrres af de fremmedes fartøjer. 
Da ’marsboerne’ dør af en simpel menneske-virus, reflekterer fortælleren over invasionen, og dermed hele menneskehedens verdensbillede, som bygger på en falsk følelse af sikkerhed. Med dette angreb viste han, hvor skrøbelig vores civilisation er, og benytter Mars, som billede på fjenden, og mens de observerer Jorden, udvikler de måske et forsvar mod Jordens mikrober. 

Wells skrev sin roman inspireret af den britiske kolonisering af Tasmanien, og de konsekvenser dette fik for de oprindelige folk. Han har opsat et scenarie, hvor det britiske folk er underlagt en højere intelligens, der ser dem som en form for husdyr. Tankevækkende og grusom!

Jeg får simpelthen sådan en lyst til at genlæse den oprindelige roman. 

Detaljer

Tegneserie
Titel: Klodernes kamp 2.
Forfatter: H.G. Wells. Genfortalt af Dobbs 
Illustreret af Vicente Cifuentes 
Forlag: E-voke 
Emneord: science fiction, Mars, invasion, krig, Storbritannien