Humor på internationalt niveau med endnu en Møgmis
Julen blev med ét så meget bedre, da denne bog så dagens lys!
Af Tiril Mark Høj
Julestemningen er flyttet ind på Engtoften 22 hos familien Madsen. Allermest hos møgungen Sivert og møgkatten Møgmis. Møgmissen synger julesange, godt nok om at slå Sivert ihjel, men alligevel. Killer Karen siger, at julen er tiden, hvor man skal dyrke familiehyggen, for nu handler det nemlig om at give, siger Karen. Møgmis svarer ”kæberaslere, røvfulde og kattehår i maden… tjek!”.
Men da Møgmis ingen gaver får i sin julesok, og ovenikøbet får skylden for at risengrøden brænder på, hader han med ét julen, og saver derfor julebukken udenfor i stykker! Nu bliver Killer Karen rædselsslagen, for hun ved at Fjæsingen aka julefanden (Rockerpræsidenten!) vil blive rasende! Det er jo ham, der har bundet julebukken! Møgmis giver Sivert skylden (for en gangs skyld), og Sivert flygter, med Møgmis, Killer Karen, Mickey Mops og Osemus lige i hælene. Hele flokken tager bussen til Ishøj, hvor Siverts bedstemor, Besse, bor. Hun taler heldigvis kat’sk, hund’sk, nordpolsk’ og swahili, så hun kan sagtens kommunikere med dem, og vil rigtig gerne hjælpe med at finde en ny julebuk. De forsøger sig med at gå på bukkejagt på landet, men ender til slut med at tage i centeret, hvor Møgmis, Osemus og Mickey Mops skal gemme sig efter lukketid, for at negle et af julemandens rensdyr. Men rensdyrene viser sig slet ikke at være rensdyr, og Fjæsingen viser sig, slet ikke at være en fjæsing!
Mine superlativer kommer (sjældent) til kort! Men det er tilfældet her. Jeg kan simpelthen ikke elske nogen højere end Møgmis!
Sophie Souids idérigdom er jo en uudtømmelig kilde af fed glimmer, som hun sprayer ud over læserne, og humoren er genial, uanset om du er otte år eller otteogfirs. Om Møgmis kan bla. siges, ”Han er grov, men han er sjov.”
Og jeg er ikke mindre på halen over Thomas Hjorthaab. Hans illustration af Besse, der går ind i centeret med Mickey Mops, som en hue på hovedet, og med Killer Karen som terapihund er fuldstændig forrygende. Det samme er Fjæsingens ansigt med den glimtende guldtand, da han under stor ståhej genser sin elskede Killer Karen, og ingen kan stå for Besses udspekulerede Word-dokument med tre kolonner, hvor der står hhv.; ’artig’ (heriblandt Jørgen fra ’Nak og Æd’), ’uartig’ (såsom dyrplagere, folk der dobbeltdypper og den orange præsident from ’over there’), Møgmis befinder sig mellem de to felter, og til slut er der kolonnen ’måske’, hvor den frygtelige kusine Maries navn står.
Bøgerne om Møgmis er noget så sjældent, som al-aldres humor på internationalt niveau. Rigtig glædelig jul!