Film

En fortælling om kærlighed og savn

Vi anbefaler en god film til weekenden – smuk og vemodig

Af Mette Kirkegaard Jensen

Den engelske instruktør Andrew Haigh baserede dagens anbefaling, All of Us Strangers (2024), på japanske Taichi Yamadas Skyggelandet .

Adam er manuskriptforfatter i London, men er nu begyndt at skrive en biografi om sin barndom i 1980’erne. Adams forældre er begge døde. Men da han, for at hente inspiration til bogen, besøger sit ubeboede barndomshjem, er begge forældre til stede, og han spiser middag med dem.
I sin boligblok møder Adam en nabo, Harry. De to ensomme mænd udvikler et forhold, og især deres samtaler om relationer og seksualitet knytter dem tættere sammen. Adam finder en forløsning – både socialt og seksuelt – i mødet med sine (døde) forældre og Harry.
Adam og Harry spilles eventyrligt af Andrew Scott og Paul Mescal.

En meget original fortælling, hvor overnaturlige hændelser og tidsforskydninger fremstår som en naturlig del af historien.
En smuk, vemodig film om kærlighed og længsel, ensomhed og savn.