Mangfoldighed, næstekærlighed og feelgood i gedigent eventyr
"Jeg … da jeg boede i byen, drømte jeg om farver, om steder, hvor havet strakte sig så langt øjet rakte. Men jeg havde aldrig drømt om, at farverne ikke skulle komme fra havet eller træerne, eller fra selve øen. Den kom fra alle jer."
Af Tiril Mark Høj
Bogen indledes med, at Arthur Parnassus vender tilbage til Marsyas Island, stedet hvor børnehjemmet for magiske børn ligger. Hvor han blev misbrugt som barn af en repræsentant fra regeringens agentur ’Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre’, DIKOMY, der har ansvar for de magiske børn. Øen er forladt, men Arthur vil genåbne børnehjemmet, og tilbyde et kærligt hjem til en ny generation af magiske børn og unge. Øens vogter ånden Zoe Chapelwhite, genkender Arthur og hjælper ham med at få renoveret det store gamle hus. Derefter begynder Arthur processen med at overbevise regeringen om, at han kan varetage børnenes tarv.
I nutiden gør Arthur og hans partner, Linus Baker, sig klar til at forlade øen for første gang uden deres elskede børn, fordi Arthur skal vidne ved en høring. De overlader børnene til Zoe og hendes partner, byens borgmester Helen. Men Arthur og Linus er nervøse, for børnenes magiske evner betyder, at de utilsigtet kan skabe fare for sig selv og andre. Børnene er; Thalia, som er en blodtørstig nisse, der elsker sin have, Phee er en nymfe med stor magt over planterne, Theodore en lindorm med masser af skatte, og en særlig forkærlighed for knapper, Chauncey er en amorf dreng med masser af tentakler, som drømmer om at være piccolo, Sal, den ældste af flokken, er en genert formskifter, og til slut er der den mest frygtede af alle børnene; Lucy. En forkortelse for ’Lucifer’, og han er Djævelens søn.
Både børnene og de voksne håber, at Linus og Arthur vil bringe et syvende barn med hjem fra deres tur; David, som er en præpubertær yeti. Da de ankommer til den triste by, finder de snart ud af at Jeanine Rowder, nyligt udnævnt chef for DIKOMY, mener, at Arthur bruger børnene til at skabe en regeringsfjendtlig hær!
Da Arthur og Linus vender tilbage til øen med David, falder han hurtigt til blandt de andre børn, og alt er godt. Indtil komitéen sender et brev til Arthur om, at der ankommer en regeringsinspektør til Marsyas, som skal afgøre, hvorvidt børnene skal fjernes, og børnehjemmet lukkes. Og da inspektør, Harriet Marblemaw, ankommer, er alt det gode børnene har, i overhængende fare for at blive ødelagt.
”Thalia, den lille, buttede havenisse, stod med mindst 12 æg i favnen. Hendes prægtige hvide skæg hvilede mod hendes bryst, og spidsen af det krøllede sig opad i en lille bue.”
TJ Klunes bøger rummer en helt særlig stemme, der gør læseoplevelsen til en blanding mellem Astrid Lindgren, Bjarne Reuter, feelgood-romaner og et gedigent eventyr. ’Tilbage til eventyrhuset’ er ligesom forfatterens andre bøger også fyldt med magi, absurditeter, overraskelser, bedårende karakterer og forbilledlige indbyrdes forhold. Hans stil indeholder både elementer af Roald Dahl, Magdalena Hai, Bjørn Rørvik og sågar Charles Dickens.
Romanen flyder over med budskaber om mangfoldighed og næstekærlighed, og ingen af delene, kan man få nok af. TJ Klune får os til at tro på sin historie, som kun gode historiefortællere kan.
