Til dem der elsker ’Krigerkattene’ eller ’Woodwalkers’
Hvis du er på udkig efter bøger, der minder om ’Krigerkattene’ eller ’Woodwalkers’, behøver du ikke lede længere.
Af Tiril Mark Høj
På kontinentet Norrapurra er den snart 12-årige Thomas både spændt og nervøs. Han er medlem af Tågestammen, og på sin 12-års fødselsdag skal han gennemgå et ritual, hvor stammens formoder Zelene afslører, hvilket dyr, der er hans animagus, som han herefter kan forvandle sig til. Han er yngst i søskendeflokken, der også består af den ældste Brusi, som er en sortbjørn og tvillingerne, Bertel og Berent, der henholdsvis er en plettet og en stribet hyæne. De bor alle fire med deres mor Cecilie, hvis animagus er en serval. Drengenes far Tue, var en jærv, og blev dræbt af den frygtede hundeanimagus Ismar, for år tilbage. Cecilie er ’Bærer af Hemmeligheden for Tågestammen’, som er et yderst vigtigt hverv, som ligger til grund for, at de fleste andre stammer, ved hvem hun er.
Når man har gennemgået ritualet, må man ikke forlade Purpurtågen, mens man finder sig til rette i sin dyreskikkelse. Og efter at have betragtet sine nye bløde poter, ser Thomas, til sin store lettelse, at han nu har fået sit dyr; en ørkenlos, kendt som en karakal. Da Thomas kort efter befinder sig dybt inde i tågen, møder han pigen Asa, som er den vanus, han har hørt om. Hende der ikke fik tildelt et dyr!
Thomas finder ud af, hvor svært det er at holde sig skjult for Ismars flok, og må sande, at Asa besidder sin helt egen styrke, da hun adskillige gange kæmper mod klanen af hunde. Ismar ønsker at underlægge alle andre hans magt, og han benytter sig af forsøg på uskyldige, som han sprøjter zombievirus ind i kroppen på. Og sammen med deres nye ven Hedda, som er en snu lille gråspurveanimagus, beslutter Asa og Thomas at stoppe Ismars ondskab!
Det er simpelthen bogen, som jeg vil anbefale til børn, der elsker fantasy, dyr og spænding. ’Purpurtågens hemmelighed’ er ikke så lang, blot 137 s., men universet er utrolig fængende og historien virkelig velskrevet. Der er masser af tempo, karaktererne er lige så interessante, som den verden Helena Immonen har tegnet til dem, og kampscenerne er rigtig gode, uden at forfatteren har benyttet sig af udpenslet vold.
Det er begyndelsen på en serie, og jeg er spændt på, hvad forfatteren har besluttet, at der skal ske med Thomas, Asa, Hedda og alle de andre i seriens næste bind.
