Finurlig, magisk og melankolsk hverdagsfortælling
”Hun kom i tanke om det, Hektor plejede at sige. At ingen nogensinde havde nået bunden af Girafhjertet. At det måske endda var dybere end havet. Hvor dybt kan et hjerte være?”
Af Tiril Mark Høj
Vega er ti år gammel, og bor med sin far på Giraføen. Hun har aldrig set sin mor, og hendes far arbejder hele tiden. Vega ser ting, som ingen andre ser. Alle steder i lejligheden bor forskellige fantasidyr, der holder hende med selskab i hverdagene. Der bor en grizzlybjørn på badeværelset, på vej til skole hilser hun på asfaltbæveren Atle og zebraen Zacharias, der krydser vejen, og så er der de utallige andre.
Vega besøger ofte sin morfar Hektor, der bor, hvis man går på stien langs klippeskrænten, forbi lodshuset og hen over bjerget. Bag morfars gule stakit bor også en masse dyr i hans frodige have. Både øreløse kaniner, heste så små som katte, frydsvirrer, skelurerer, firfodsfinner og mange mange flere. Morfar snakker altid interesseret med Vega om hendes mange dyr.
En dag præsenterer far Vega for Viola med det sorte hår, og de lyse øjne, og med hende tilstedeværelse flytter en uhyggelig kulde ind i lejligheden. Derfor forskanser alle dyrene sig på Vegas værelse, og intet er længere som før.
I klassens Morskabstime får eleverne hver tildelt en penneven fra fastlandet. Vega har aldrig nogensinde modtaget et brev, og det brev hun får, er fra en niårig pige, der hedder Janna, som bor i et cirkus med sine mødre. Senere samme dag møder Vega drengen Nelson i Hektors have. Han bor i fabriksområdet, går i hendes parallelklasse, og er altid i selskab med sin enorme hund Flor. Da Nelson og Vega en dag snuser rundt i gemmerne hos Hektor, finder de en gammel cirkusplakat, og Nelson tror, at Hektors samt Jannas cirkusser er forbundne, og at Vega kan finde spor til mysteriet om hendes mor, hvis de tager til Kongestaden, og finder Janna. Heldigvis er morfar med på idéen; ”Jaså! Jeg synes nok, det duftede af eventyr omkring jer! Er der sket noget, som jeg bør vide?”, og i amfibiekøretøjet ’kiksemobilen’ drager morfar, Flor, Nelson og Vega afsted.
Historien er både en fin, finurlig og lidt melankolsk hverdagsfortælling, men den er også et smukt magisk eventyr om at tro på sig selv, lytte til ens intuition, mens den understreger vigtigheden af at føle, man hører sammen med nogen. Vega er særdeles opmærksom på verden, og ser derfor mange ting, som hun synes, de burde være, og hendes fantasi får verden til at blive større.
Vegas liv begynder at forandre sig, da hun får sin penneven, Janna, da hendes far præsenterer sin kæreste Viola, Snedronningen, samt ikke mindst da hun bliver venner med Nelson, der interesserer sig for alle verdens mærkelige fakta, og med hvem hun sætter sig for at løse et mysterium; hvordan man får sin fars hjerte til at smelte, efter Viola har frosset det til is.
Bogens skønhed ligger i den fantastiske fantasiflugt, som understøttes af de vidunderlige charmerende illustrationer af hendes storesøster Amanda Chanfreau.
