Alle veje fører til Mekka
- Tid
- 19:15 - 20:45
- Pris
-
Billet: 180 DKKStuderende: 90 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C - Store sal
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
Folkeuniversitetet Aarhus"Den, der forstår Mekka, forstår måske også Mellemøsten." Sådan skriver Waleed Safi, historiker og mellemøstkorrespondent for Weekendavisen, i sin bog Alle veje fører til Mekka – En rejse gennem Mellemøstens fortid og nutid (Politikens Forlag, 2025).
I bogen følger vi Safis pilgrimsfærd til Islams helligste by, Mekka. Ikke for at finde Gud, men for at forstå, hvorfor Mellemøsten gang på gang styrter i grus. Undervejs møder han pilgrimme fra hele verden, og deres historier væves ind i fortællinger om profeten Muhammed, imperialisme, arabiske nederlag – og nutidens vilde fantasier om, at Israel en dag vil forsvinde fra landkortet.
Få et spændende indblik i Mellemøstens fortid og nutid, når Waleed Safi giver os en status på den aktuelle politiske situation i regionen, hvorefter han mødes i samtale om bogen og sin pilgrimsrejse med ledende redaktør for udlandsredaktionen på DR, Sanne Gram Fadel.
Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her.