Mission vinterferie
Skrubbelumsen og de forsvundne vinterbøger
Af Pernille Trige Jensen
Børnebiblioteket har haft besøg af det lille vinterhadende ildvæsen også kaldet Skrubbelumsen. Den hader alt der handler om vinter og kulde.
Skrubbelumsen har set sig sur på børnebiblioteket og den har gemt alle vores vinterbøger.
Skrubbelumsen har været snu og lavet 7 poster med opgaver, som den har gemt rundt i børnebiblioteket.
Vi håber, at I vil komme forbi børnebiblioteket i jeres vinterferie og hjælpe os med at finde posterne og lede os frem til bøgerne, så vi igen kan hygge os med en god vinterbog og varm kakao når kulden raser udenfor.
I jagten på vinterbøgerne kan du også blive klogere på Skrubbelumsen og måske er der endda noget den elsker?
Du kan finde opgavearket på Højbjerg Bibliotek fra mandag d. 9. februar.
Vi glæder os til at se dig i børnebiblioteket!