Hvem har stjålet nissekraften?

Honningbanden
Juleteater for børn og deres voksne
Date
Tid
10:30 - 11:25
Pris
Billet: Gratis
Sted
Scenetrappen
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner af, mister det allervigtigste og pludselig er julens trylleri borte. Hvem har dog gjort sig til tyv af noget så betydningsfuldt? Og hvorfor?

Svarene på de spørgsmål skal ikke gives her. Dem giver forestillingen i en vidunderlig fortælling om jul, venskab og kærlighed. Det er spændende, følsom, sjov og varm juleforestilling. Med plads til publikums indfald og spontane kommentarer før, under og efter forestillingen.

Det er juleteater for både børn og deres voksne. Pakket ind i poetisk julegavepapir med små overraskelser, (næsten) ægte magi og en lille smule uhygge i børnehøjde. Mon ikke det endnu engang lykkes at redde juleglæden, så en fortryllende julestemning kan brede sig?

Forestillingen varer 35 minutter efterfulgt af 20 minutter med sang, leg og julesjov. I alt ca. 55 minutter med teater og julesjov med Honningbanden.