
- Date
- Tid
- 15:00 - 15:40
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Rampen
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Folkeuniversitetet
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Vreden er overalt. I morgentrafikken, på sociale medier, i familien og på arbejdspladsen. Den kan komme snigende som en indre ulmen eller eksplodere i et øjebliks ukontrolleret raseri. Nogle gange kan vi styre den, andre gange er lunten kort.
Men hvad er vrede for en følelse? Hvorfor bliver vi vrede? Skal vreden undertrykkes? Hvad sker der i hjernen, når vi ser rødt? Og hvorfor reagerer nogle mennesker oftere med vrede end andre?
En vigtig nøgle til et velfungerende følelsesliv er evnen til følelsesregulering. Vores evne til at forstå og håndtere vrede spiller en væsentlig rolle for, om den bliver en kilde til konflikt eller en drivkraft for forandring. Vrede kan true vores relationer og helbred, men den kan også være en katalysator for retfærdighed, udvikling og styrke.
Bliv klogere på den komplekse følelse med Mia Skytte O’Toole, professor i psykologi, Aarhus Universitet, og Gitte Moos Knudsen, overlæge og professor i neurologi, Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Samtalen modereres af videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen.
Gratis. Men tilmelding nødvendig.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.