Zakarias og ingentinglandet af Tomas Lagermand Lundme & Clara Jetsmark

Zakarias har besluttet sig for at gå til ingentinglandet! Det sted, hvor der sker ingenting, og hvor man føler ingenting. For at komme væk fra alle de ting, han ikke ønsker sig. Gaverne han får af sin mor, er slet ikke dem han ønsker sig, og de tegninger med ønsker, han viser til hende, kan hun ikke forstå. Men mest af alt vil han væk fra sin mors fravær. Zakarias ville sådan ønske, at hans mor og ham kunne lave alt muligt hyggeligt sammen, eks. bygge en snemand, men i stedet får han blot hendes uforstående blik, når det ikke er vendt mod telefonen. Og det er i hvert fald ikke hvad Zakarias ønsker! Derfor tænker han, at livet bliver meget nemmere, hvis ikke han ønsker sig noget! Men da han ankommer til hytten i ingentingland, har fået tændt op i brændeovnen, og ligger på sengen, ville han alligevel ønske, at han havde en sodavand. Men han havde så travlt med at komme væk, også fra Winnie, der bare er så god til fodbold, modsat ham selv, så han nærmest ikke fik noget med sig i tasken. Der er virkelig kedeligt i hytten, så han må øve sig i ’ingenting’! Hver gang han hører lyde udenfor, er han sikker på at det er lange ønskelister, der kommer marcherende. Lister med det, man ikke får opfyldt. Og faktisk viser det sig, at det man har allermest tid til her i hytten, er at tænke - 

”Verdens dårligste til fodbold. Verdens dårligste til at få sine ønsker opfyldt. Derfor blev det ingenting. Det måtte jeg da være god til.”

Tomas Lagermand Lundme har skrevet en virkelig fin og genkendelig historie, om at ønske at løbe væk, fordi ingen kan forstå en! Men han har også tilføjet yderligere elementer til sin historie, ved at lade Zakarias’ mor være ret ekstrem i sit fravær, for at understøtte forståelsen. Det er også meget karakteristisk at Zakarias ikke vil fortælle hende, hvad hun bør se i hans tegninger, og hvad han ønsker, af frygt for at det ikke kan blive opfyldt. Zakarias er på sin egen rejse frem mod at udtrykke sig, og det er forrygende beskrevet. 

Clara Jetsmarks tegninger er åbne og imødekommende, og der er slet ingen tvivl om, hvad de enkelte karakterer tænker. Hun udvider fortællingen, og viser med sine illustrationer tydeligt frustrationen mellem Zakarias og hans mor, gennem morens trætte streg under øjnene og Zakarias sorte og vrede blik. Zakarias’ rejse er ikke helt ulig den som ’Den Lille Prins’ er på, hvor verden forandrer sig foran ens blik, og dette er også visuelt meget flot fortalt.