Børn

Bøger giver håb

Bøger kan give os mod, håb og gode idéer – og minde os om, hvor meget vi kan klare sammen.

Af Annie Christensen

Nogle gange kan verden føles lidt stor og svær at forstå. Så kan det være rart at læse en bog, der får os til at tænke eller minder os om, at vi ikke er alene.

I efteråret sætter landets biblioteker fokus på beredskab, men beredskab handler ikke kun om vand, mad og batterier. Det handler også om at hjælpe hinanden og være en god ven.

Her har vi samlet bøger om modige børn, stærke venskaber, fællesskab og håb. Bøger, der viser, at selv når noget er svært, kan der være hjælp og nye muligheder.