Hundeejerne af Frida Nilsson
”Man ved jo ikke på forhånd, hvad et eventyr byder på. Og det er ret heldigt, når man tænker over det. For når Det Lille Liv venter lige rundt om hjørnet, er det bedst ikke at tøve.”
Af Tiril Mark Høj
Historien tager sin begyndelse i 1910, hvor 10-årige Martin er i pleje på en gård, hvor hans eneste drøm, er at finde sin ukendte far. Bondemanden Per Persson er en hård mand, og Martin arbejder meget. På gården bor desuden fire køer og den enøjede gårdhund Jack, der samler på aviser, som han læser med stor fornøjelse. Da Jack forvises fra gården, fordi han er begyndt at begå fejl, slår Martin følge med ham, og Jack afslører en hemmelighed om Martins rigtige far.
De to drager af sted i nattens mulm og mørke, Martin efter sin far, Jack for at finde villaen fra en af sine utallige aviser, hvor den rige dame, der tager sig af gamle hunde, bor. Undervejs får de selskab af hunden Lonna, som er blevet behandlet rigtig dårligt, men som har en syngende värmlandsk dialekt og den glade Ruffe, som de befrier fra et bur inden en hundekamp. Men nogen er efter dem! En samvittighedsløs landbetjent, Karl Pira, hvis yndlingsbeskæftigelse er at bure folk og hunde inde. Mon de finder en vej ud af elendigheden?
Når jeg læser Frida Nilsson, kommer jeg unægtelig til at tænke på Astrid Lindgren. Hun har skrevet en gammeldags allegorisk roadtripfortælling, men uden en egentlig hyggelig bundet knude til slut. Og man skal også lede efter hyggen undervejs. 10-årige Martin følges med først en, så to og til sidst tre hunde, alle på vej mod en bedre fremtid. Undervejs opdagere man, at de mange hunde, den lille flok møder, er undertrykte og frataget deres frie vilje. Desuden følges Martin og hundene ad i en mere praktisk foranstaltning, i hvert fald i begyndelsen.
For Martins vedkommende er det en coming-of-age fortælling, og for hundene, en søgen efter et bedre liv. Historien er melankolsk, trist og mørk, men det virker som om Frida Nilsson har planer om at kaste lys over mørket i den næste bog i serien ’Kattejægerne’.
Bogen handler om retfærdighed, lighed, forståelse og accept. Men den er også en søgen efter oprindelse, kærlighed og tryghed. Pakket ind i en eventyrhistorie, med talende hunde, der kan læse avis, og som nu kæmper for deres rettigheder. De s/h-illustrationer af Alexander Jansson er virkelig smukke, og der kunne sagtens have være endnu flere.
