Humoristisk billedbog på rim om det lille oprør

I ’Drømmenes land’ er alting ’supersukkersødt’, og en stor flok enhjørninger bor i ’Hjerteskoven’ under en kæmpe lilje. Her er stenene af plys og rosarøde, skyerne er af candyfloss, og alle er så kære under solen, som altid skinner. Men en dag fødes en lille enhjørning, som intet siger, udover ’NEJ!’. Både til bad, lektier, sport og mad, og faktisk til alting! Derfor døber onkel Vagn den lille enhjørning ’NEJ-hjørningen’. Enhjørningeflokken kan simpelthen ikke forstå, at der slet ikke er noget, NEJhjørningen vil? Da familien spørger, hvorfor den aldrig er tilfreds, svarer NEJhjørningen, at den ikke kan holde deres påklistrede smil og evindelige rim ud! Og derfor rejser den sin vej! 

”En skønne dag kom en enhjørning ud af et æg eller, ikke et æg – pjat, det var bare for skæg. For moren var hverken høne eller frø, og lagde ikke æg som dem, eller, øh… Det hedder heller ikke en æg-hjørning, vel? Med et æg som horn? Nej, det siger sig selv! Enhver ved, hvordan en enhjørning bliver til! Den kommer fra sin mor, men først når den vil.” 

På sin vej møder den en vaskebjørn med dårlig hørelse, som NEJhjørningen døber HVA’skebjørnen, og de to følges ad mod ’Ingen Steder’. De møder også NÅHunden, der virker lidt deprimeret, men som slår følge med dem. Da de kommer til et højt tårn, sidder der øverst oppe en prinsesse og råber ’Hjælp’, men ingen af dem mener, at de behøver hjælpe hende. Da de efter en meget kort snak alligevel befrier hende, døber NEJhjørningen hende ’KongeJODatteren’, fordi hun hele tiden siger ’Jo da!’. Og fra nu af, bliver de fire venner sammen, og er indimellem faktisk også i godt humør. 

En gennemarbejdet, vidunderlig, og lidt skør historie der påstår, at den bevidst er uden åbenlys morale, for sådan en leder voksne altid efter, men i stedet hylder den oprørskheden, modet og selvstændigheden i den lille enhjørning, der ikke vil lægge under for dyrene i Hjerteskovens skjulte forventninger om at være ’lækker og lyserød’. NEJhjørningen stiller mange kritiske spørgsmål, og dem burde der stilles langt flere af, samtidig med at den også går imod falskheden og det overfladiske. 

Billedbogen indeholder masser af humor, både i teksten og i de modstridende søde og farvestrålende blyantstegninger, der gør grin med den ’puttenutte-mentalitet’, som NEJhjørningen ukritisk forventes at indgå i. Men NEJ! Det er helt forrygende.