En smuk og klog allegori om de ting, der virkelig betyder noget.
En fortælling om menneskets egoisme og ønske om at kontrollere alt uanset omkostningerne.
Af Tiril Mark Høj
Bjørnen elsker sin skov med de gamle træer og de lækre blåbær. En dag er luften anderledes, hvilket betyder, at sommeren er ved at være forbi, og bjørnen er faktisk også ved at være søvnig. Hun lægger sig til at sove i sin varme seng, hvor hun drømmer om skoven og foråret. Og om noget lille, men alligevel kæmpestort. Midt på vinteren kommer Lille Bjørn til verden, og mens de sammen putter under dynen resten af vinteren, hvisker hun om alt det, de sammen skal se, når foråret kommer tilbage.
Da de efter en lang vinter åbner døren, er der ingen skov udenfor! I stedet ser de en kæmpeby med høje huse! Alle skovens andre dyr ser travle ud, og inden længe gør bjørnemor og Lille Bjørn bare ligesom de andre. Det er faktisk så let at falde ind i rytmen, at skoven snart blot føles som en fjernt eventyr. For alle dyrene har nemlig fået meget travlt! Men Lille Bjørn er lidt kluntet, og falder en dag på asfalten. Og lige der foran dem, ser bjørnemor en lille busk, der dufter af blåbær -
”Tror I, at skoven kan komme tilbage? undrer elgen sig. Måske, hvis vi hjælper til? siger Lille Bjørn.”
En fortælling om menneskets egoisme og ønske om at kontrollere alt uanset omkostningerne. Heldigvis husker bjørnen på de vigtige ting i livet, selvom den nye travle tilværelse i byen, næsten nåede at opsluge hende og Lille Bjørn, som med de andre dyr fra skoven. Og efter at genopdage sit tidligere liv gennem den lille blåbærbusk, forvandler hun nu byen til en oase, hvor skov og by sameksisterer.
Illustrationerne er søde og farvestrålende. Særligt er den urbane by til slut helt vidunderlig, med træer der vokser ud ad vinduerne, og husene som er dækket af mos.
Der er masser at snakke om med alle medlæsere, uanset om de er fire eller syv år.
En historie der er fyldt med håb, og som fortæller os, at det der er gået tabt, måske kan genskabes.
