Litteratur

Sommerferiebøger? Bestil en Læselykkepose på Åby Bibliotek

Få tre bøger, der passer til dig, med hjem fra Åby Bibliotek – perfekt til sol, strand eller hængekøje.

Af Emma Berggreen Andersen

På Åby Bibliotek vil vi gerne hjælpe dig godt i gang med sommerlæsningen. Derfor kan du nu bestille en læselykkepose med bøger, der er særligt udvalgt til dig. 
Fortæl os lidt om, hvad du godt kan lide at læse – så pakker vi en pose med tre bøger skræddersyet til dig. 

Sådan gør du: 

  • Hent et tilmeldingsskema på Åby Bibliotek. Udfyld skemaet og aflever det hos bibliotekaren. Det er også muligt at downloade skemaet og sende det til os pr. mail: aabybibliotek@aarhus.dk (tryk på den orange cirkel herunder for at downloade)
  • Aflever tilmeldingsblanketten mindst en uge før du vil afhente bøgerne og senest d. 5. juli.
  • Bøgerne kan afhentes på Åby Bibliotek i uge 27-30 (d. 30.6-26.7), og fordi vi er i sommerhumør, kan du låne dem i seks uger. 
  • Du får en mail, når din læselykkepose er klar til afhentning.

OBS: Vi pakker kun et begrænset antal, så skynd dig at tilmelde dig.