Litteratur

Udgivelser vi ser frem til i 2026

Vi har samlet nogle af de bøger, vi glæder os mest til i 2026 – fra serieafslutninger og nye udgivelser af kendte forfattere og debutanter.

Af Emily Ebmark

Bogserie-nyt

Maria fra Dokk1 glæder sig til
Jeg bærer ilden af Leïla Slimani – tredje og sidste bind i Slimanis slægtskrønike. Det bliver spændende at følge familiens historie til sidste side, når bogen udkommer 15. januar 2026.

Louise fra Viby glæder sig til
Fenris af Kim Hundevadt – andet selvstændige bind i Kim Hundevadts serie. For alle, der nød første bog, bliver det interessant at fortsætte historien. Udkommer 4. februar 2026.

Læs 1'eren Porcus eller dyk ned i flere af Hundevadts bøger:

Emily fra Dokk1 glæder sig til
Victorious af V. E. Schwab – tredje og sidste bog i Villains-serien. Jeg glæder mig til at se, hvordan Schwab afslutter dette magiske univers, når bogen udkommer til efteråret 2026.

Læs bog 1 og 2 i Villains-serien – eller dyk ned i flere af Schwabs historier:

Kendte forfattere med nye bøger

Louise fra Dokk1 glæder sig til
Never Flinch (Vig aldrig på dansk) af Stephen King. Bogen er allerede udkommet på engelsk, men den danske oversættelse, der udkommer 17. marts 2026, giver mulighed for at opleve Kings nervepirrende fortælling på dansk.

Læs allerede nu bogen på engelsk. Du kan også se flere af Kings seneste udgivelser her:

Louise fra Bavnehøj glæder sig til
Den logerende af Freida McFadden. En rigtig “ude godt men hjemme bedst …”–fortælling. Udkommer 23. januar 2026.

Mens du venter – dyk ned i flere af krimier af Freida McFadden:

En 2026-debutant

Lea fra Viby glæder sig til
Dogs, Boys, and Other Things I’ve Cried About af Isabel Klee, som er kendt fra Instagram som @SimonSits. Bogen er ifølge forfatteren selv:

“a love letter to New York City. It’s a love letter to every dog I’ve ever had the pleasure of loving. It’s a love letter to every man who’s broken my heart, and the women who helped heal it. It’s a love letter to every friend I’ve made along the way.”

Bogen udkommer 28. april 2026.