
- Date
- Tid
- 10:30 - 11:30
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Pavillonen
- Bibliotek
- Risskov Bibliotek
- I samarbejde med
- Gads forlag
- Adresse
-
Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark
Til Ord i kaffen kan du læne dig tilbage, imens bibliotekets formidler læser højt. Du er meget velkommen til at sidde med dit strikketøj eller lukke øjnene og nyde fortællingen. Vi læser nyere litteratur og slutter af med at tale om bogen. Der vil være kaffe og lidt sødt til ganen. OG mulighed for at vinde et eksemplar af dagens bog, da vi trækker lod.
Mandag d. 27. oktober læser vi "Floderne i himlen" af Elif Shafak.
Floderne i himlen er en storslået roman fra den Booker-shortlistede bestsellerforfatter Elif Shafak. Det er en markant fortælling om natur og hukommelse – og om alt det, der forbinder os til verden og hinanden.
I det victorianske London bliver et ekstraordinært barn født ved foden af den smudssorte Themsen-flod. Arthurs eneste chance for at slippe ud af fattigdommens kløer er hans exceptionelle evne til at huske og lære. Da hans unikke talent giver ham plads som lærling ved et trykkeri, åbner verden sig for ham, og en bog sender ham snart på en rejse tværs over havet – bogen om ruinerne af oldtidsbyen Nineveh.
Floderne i himlen tager læseren fra Londons slumområder i 1800-tallet til nutidens Tyrkiet og Irak, hvor yazidierne lever, og giver stemme til dem, der ofte lever i tavshed. Elif Shafak har skrevet en eventyrlig og dybt rørende fortælling om et tabt digt, to store floder og tre særlige liv og skæbner – alt sammen forbundet af en enkelt vanddråbe. ”Vand husker. Det er mennesker, der glemmer.”