Litteratur

DR Romanklub

Tilmeld dig DR Romanklub, hvor vi læser og drøfter 6 danske romaner i et læsefællesskab – og vær med til at vælge vinderen af DR Romanprisen 2026.

Af Britta Riis Langdahl

Et stort læsefællesskab på tværs af generationer og køn.

I en romanklub er der plads til 10 deltagere. I klubben deltager også en formidler og biblioteket sørger for bøger. Du har 3-4 uger til at læse en roman.

Når vi læser sammen, udvider vi sammen bogens univers, og bogen udvider vores fællesskab.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder og etnicitet til at deltage. Om du læser meget eller lidt er underordnet. Du skal bare have lyst til at læse en roman om måneden og dele din oplevelse med andre.

De første romaner er valgt ud:

  • December: Skyggen foran mig af Kim Fupz Aakeson
  • Januar:  Spænd af Dorthe Nors
  • Februar: Kunstnerhjem af Amalie Laulund Trudsø
  • Marts: Offentliggøres 1. november 2025
  • April: Offentliggøres 1.november 2025
  • Maj: Offentliggøres 1. december 2025

Når alle 6 romaner er læst og diskuteret i bibliotekernes over 100 romanklubber, vælger alle klubber deres 3 favoritter. Klubbernes stemmer afgør alene, hvilken roman der vinder DR Romanprisen. I 2025 fik Naja Marie Aidt DR Romanprisen for ’Øvelser i mørke’.

Tilmelding til romanklub senest 6. oktober 2025

Når du tilmelder dig, forventer vi, du kommer alle seks gange.

Du får besked, så snart klubberne er sammensat, og du kan hente den første bog en måned før.

Hvis du har deltaget i en DR Romanklub i Aarhus før, kan du godt melde dig igen, men vi stiler efter, at nye deltagere får plads først.