Billedbog gyder håb

I byen Rondo var der vidunderligt at bo. Luften var ren og alle indbyggerne var særligt følsomme væsner, der interesserede sig for i smukke haver og huse. Og midt i byen lå byens stolthed; et kæmpemæssigt drivhus fyldt med sjældne syngende blomster. Allerhøjst af alle i byen elskede de tre fine væsner, Danko, Fabian og Zirka, Rondo. Danko lignede en lille elektrisk pære med en gennemsigtig krop. Han lyste op, og særligt klart hans hjerte. Fabian var pink, lignede faktisk en ballonhund, og stammede fra en gammel familie af sporhunde. For ikke at flyve væk, havde han en tung sølvmedaljon om halsen. Zirka havde papirvinger, som hun fyldte med optegnelser, efter sine utallige flyveture langt oppe i skyerne. 

Hver morgen besøgte Danko drivhuset, hvor han sang med blomsterne. Han vidste mere om de enkelte blomster, end nogen anden. Efter frokost mødtes han ofte med Fabian, og så fulgtes de hen til Zirka, der dog langtfra altid var hjemme. 

Men en dag spredte en hvisken sig, der sagde at ’Krigen’ var på vej! Den kom som en sort skræmmende skygge, der bragte mørke med sig. ’Krigen’ fik de smukke blomster til at sygne hen, og stoppe med at synge. De tre venner forsøgte at tale til ’Krigen’, derefter at ramme den med sten i hjertet. Men sådan et havde ’Krigen’ ikke! Kan man så overhovedet kæmpe imod? 

”Krigen krøb ufortrødent videre og såede sine sorte blomster, og de tre venner fortsatte med at forsvare byen.” 

Det er simpelthen nærmest helt uforståeligt, hvad billedbøgers virkemidler kan fremkalde af følelser! Umiddelbart kan bøger fortælle om stort og småt, mens nærmest umærkelige små elementer gives enorm betydning. Man finder ud af, at selvom Rondo blev et dejligt sted igen, er der alligevel noget forandret. Der vokser nu røde valmuer allevegne, symboler for dem, der er faldet i krig, men vi hører desuden, hvorledes Zirkas vinger har spor efter at være blevet brændt, Fabian halter, og man ser at Dankos gennemsigtige krop slår revner rundt om hjertet.  

Sådan kan man fortælle om krig. Ved at forklare at krig ikke har noget hjem, og ikke noget hjerte.
De fine sarte væsner fra Rondo og historien om krigen, der ændrede dem, er så inspirerende, fordi historien fortæller om, hvor vigtigt det er at være tæt på hinanden, og passe på lyset og sangen indeni.

Romana Romanyshyn & Andriy Lesiv er født i Ukraine. De er begge forfattere og illustratorer, og deres dygtige arbejde er anerkendt over hele verden. I deres arbejde betragter de tekst og billeder som ligeværdige, der taler til os på forskellige niveauer, så vi bedre kan lade budskabet synke ind.  De har tidligere udgivet ’Jeg ser det’ og ’Højlydt, stille, hviskende’, der hhv. handler om syns- og høresansen i forrygende flotte farver, samt ’På vej’ om rejser og bevægelser.