Film

Når retfærdighed koster dyrt

Vi anbefaler en god film til weekenden – Tysk oscarnomineret drama

Af Mette Kirkegaard Jensen

Tags

Anbefaling

Dagens anbefaling er fra tyske İlker Çatak og blev oscarnomineret som bedste internationale film i 2024. Anbefalingen er den stærke og velspillede Lærerværelset (2024)

Den unge nyansatte lærer Carla brænder for sit job og sine elever.  Da ledelse på skolen forsøger at presser eleverne til at angive hinanden, efter der er sket et tyveri fra lærerværelset, kæmper Carla for deres rettigheder. Da tyrkiske Ali på et tvivlsomt grundlag bliver beskyldt for tyveri, vælger hun at tage sagen i egen hånd. Ved hjælp af kameraet på sin computer, afsløre Carla at tyven er en af hendes kolleger. Men kollegaen har en søn i Carlas klasse, og desuden er det ulovligt at sætte kamera op på den måde, så Carla selv kommer i meget store problemer. Situationen spinder ud af kontrol og både elever, forældre og skoleledelse blandet sig.
Lærerværelset er en nervepirrende fortælling om etik, ansvar og små problemer, der fører til store dilemmaer. Filmen kredser om idealisme og de uventede konsekvenser, der følger ved at gøre det man mener er rigtigt. Leonie Benesch stråler som Carla i hovedrollen.