Fin og overraskende fortælling om ensomhed
Det er svært at begynde på ny skole, også selvom man virkelig prøver at holde humøret oppe hver dag. Men måske kan det alligevel være en ny begyndelse på en lidt outreret måde?
Af Tiril Mark Høj
Jenny skal begynde på Ertebølle Efterskole, og hendes forældre gør alt for at overbevise hende om, hvor godt det bliver, samt siger, at hvis hun nu får lyst til at tage hjem, skal hun alligevel give det en ekstra chance. Heldigvis har hun sin elskede bamse Pyon-bon med, og hendes værelseskammerat Josefine virker faktisk rigtig sød. Men hendes selvtillid og positive indstilling, falder indimellem til jorden, og hun føler sig udenfor. Da Josefine afslører, at hun har set et par afsnit af Jennys yndlings-science fiction-serie Pyon-Pyon, blæser Jenny hende næsten bagover med informationer om serien. Om aftenen da Josefine taler i telefon med sin bestie, føler Jenny sig virkelig alene, og går derfor en tur ud i skoven. Og der langt inde mellem træerne ser hun med ét en ufo!
Det er en både fin og overraskende fortælling om ensomhed, som desuden viser, hvordan Jenny i nærmest autismelignende grad overvældes af de mange indtryk i løbet af dagen. Da hun finder ufoen, og kommer ombord, hvor hun møder de mange ensartede væsner, er hun først virkelig lykkelig, for endelig at føle sig set. Men alligevel oplever hun snart manglen på forskelligheder som kvælende.
Jennys forældre bombarderer hende med, at hun ’bare skal give det en chance’, men måske er det misforstået, da Jennys problematikker har en ret stor betydning for hendes hverdag. Hun er utrolig sårbar, og har ikke en chance for at navigere i denne fremmede efterskoleverden. Jenny føler sig forkert, for lidt, for meget samt helt alene. Dermed griber forfatteren ind i nogle af de udfordringer, som en alt for stor del af de unge står med i dag.
”De savner mig ikke. Jeg er ikke rigtigt en del af flokken.”
Illustrationerne er i stærke farver, og figurerne er tegnet i animé-stil, som tydeligt afspejler karakterernes følelser. Det samlede udtryk henvender sig nok til børn, som er yngre end den intenderede målgruppe, men for mig fungerede tekst og billede fint som helhed.
Læs også serien om ’The Sad Ghost Club’, som indeholder lidt af de samme tematikker, men hvis udtryk er helt anderledes i s/h.
