Det kan få store konsekvenser, hvis man går den forkerte vej!

Ringlebæk Garden med tambourmajoren i spidsen skal marchere fra skolen til Amalienborg, for at spille for selveste kongen! Men allerede i første kryds, går det galt! Den strenge tambourmajor er ikke helt sikker på, om de skal marchere til højre eller til venstre? Han vælger højre og snart er de på vej mod Østre Bøvelse ude på landet, mens de spiller ’Kong Christian stod ved højen mast’ for fuld musik, og videre ligeud ombord på et skib. Lars med lilletrommen er lidt skeptisk, men tambourmajoren siger: ”Vi er en garde, en garde går altid én, to, liiigeud!” 

Terkel med trianglen spørger om de snart er fremme, da flokken passerer Eiffeltårnet, og den ukuelige optimistiske tambourmajor svarer, at de blot skal rundt om hjørnet. Men da de må løbe fra livet på et isbjerg, med en vred isbjørn efter sig, har de fået nok! Nu tager børnene styringen, og efter en lang march, står de nu i mørket ved samme kryds. Nu med tambourmajoren allerbagerst. 

”Okay, ” råbte tambourmajoren, ”vi tager Danmark nu blunder den lyse nat i et lidt højere tempo end normalt og marcherer i sikkerhed.” 

Det er simpelthen en ganske vidunderlig fortælling med masser af humor. Tambourmajoren er både naiv, selvbevidst og måske (jeg får hug nu) en rigtig ’mand i trafikken’. Han ved bedst, og selvom Garden både passerer Frankrig, Italien, forcerer Alperne, Egypten mv., mener tambourmajoren, at det er helt rigtigt! Til gengæld følger børnene trop, og kommer egentligt med meget få indvendinger. Lige indtil de har fået nok! Men der har de også gået den halve verden rundt.

Måske tager billedbogen udgangspunkt i noget rigtig sjovt, og måske bygger den på Fridtjof Stensæth Josefsens blik på verden, og dermed understreget, hvordan mange mennesker følger trop, selvom deres tambourmajor er helt vanvittig?

Bård Sletvold Torkildsens geniale detaljerede farverige illustrationer får virkeligt smilet frem. Der er masser at snakke om, efterhånden som garden passerer det ene ikoniske sted efter det andet. Særligt er jeg vild med dobbeltsiden hvor garden klatrer op ad de nærmest uoverstigelige bjerge, mens bjerggederne græsser. Jeg er kæmpebegejstret!