Stemmer, Foley og fortællelyst på biblioteket
Hvordan fortæller man en god historie, når man ikke har billeder at støtte sig til? Og hvad sker der med stemningen i en fortælling, når stemmer, lyde og effekter får lov til at spille hovedrollen?
Af Philip Møller Nielsen
Det blev omkring 120 elever klogere på, da Viby Bibliotek i uge 37 inviterede til lyduge for 5. klasser på skoler i Aarhus Syd. Gennem hele ugen arbejdede eleverne med lydfortællinger og podcastformatet, hvor danskfaglighed, teknologi, kreativitet og masser af eksperimenter blev bragt i spil.
Kan man godt bare lytte til en historie?
Eleverne blev introduceret til forskellige genrer og små udvalgte tekster, hvor der var fjernet forskellige ord og tilføjet linjer til tilføjelser af lyde - altså virkemidler, der kan gøre en lydfortælling spændende, sjov, uhyggelig eller overraskende. De læste teksten igennem og skulle gruppevis blive enige om at give teksten ”nyt liv”. De lyttede, undersøgte og eksperimenterede: Hvordan skaber man spænding uden billeder? Hvad gør en pause ved fortællingen? Og hvordan kan enkelt replikker få lytteren til at forestille sig en scene?
Knirk, knas og kreative lydeffekter
En vigtig del af arbejdet var med lydeffekter fra det man kalder Foley-praksis, som betyder at skabe lydeffekter ved hjælp af helt almindelige ting. Her kunne eleverne gå på opdagelse i store kufferter med alverdens ting og eksperimentere med, hvordan forskellige materialer og genstande kunne bruges til at skabe de lyde, deres fortællinger præcis havde brug for. Eleverne tog hurtigt ejerskab over fortællingerne og opgaven, og engagementet kom også til udtryk fra eleverne:
Fedt man selv kunne bestemme, hvilke lyde vi skulle have med i historien (...) og sjovt at lære at bruge udstyret. Jeg følte mig helt professionel. (Elev fra 5. klasse, Viby Skole)
Pludselig handlede det ikke kun om, hvad en ting er, men om, hvad den kan lyde som. En hverdagsgenstand kunne få en helt ny funktion, når den blev placeret foran mikrofonen.
Arbejdet med Foley gav plads til både leg, fantasi og opfindsomhed. Eleverne skulle lytte nøje, prøve sig frem og finde kreative løsninger: Hvordan lyder fodtrin? En dør, der knirker? Noget, der går i stykker? Eller måske et monster, der nærmer sig?
Den mærkelige lyd af ens egen stemme
En anden udfordring ventede, når optagelserne skulle høres igennem: Elevernes egne stemmer.
For det kan være både mærkeligt, sjovt og en lille smule pinligt at høre sig selv udefra. Lyder jeg virkelig sådan? Men netop det blev også en del af processen. Eleverne skulle lytte til sig selv, turde prøve igen og lege med stemme, tempo, pauser og indlevelse.
Fra idé til lydfortælling
Undervejs kom elevernes forskellige kompetencer i spil. Der skulle findes på udvalgte ord til historierne, arbejdes med forståelse af genrer og fortællestemme (højt, laaangsomt og tydeligt), fordeles roller, optages stemmer og skabes lydeffekter. Eleverne var fortællere, Foley-kunstnere, teknikere og…ja, lidt selvkritiske lyttere. Det var tydeligt at fornemme hos lærerne, hvordan en lidt anderledes undervisningssituation udenfor skolen også kan give nye indsigter i danskfaget:
Arbejdet med lydfortællinger er særlig værdifuldt, idet eleverne får en viden om, hvilke ingredienser der er vigtige i en god tekst, fordi lydene kan sammenlignes med et beskrivende sprog og for at gøre oplevelsen rigere og mere spændende. (Lærer fra Viby Skole)
Lydugen handlede ikke om at skabe de perfekte lydfortællinger. Den handlede om at lytte, lege, samarbejde, eksperimentere og turde prøve noget af – og om at opdage, hvor meget der kan ske med elevernes fantasi, når en god historie får den helt rigtige lyd.