Børn

Elsker du stemningen fra den smukke, tegnede serie Nordlys?

Har du ventet på igen at komme på eventyr med Sonja i Jotundalen, så er der godt nyt.

Af Annie Christensen

Endelig er 8. bind i den tegnede portalserie Nordlys landet på bibliotekerne. Sonja må nu tage sine venner fra Jotundalen med hjem til Røros. Der skal de finde det magiske portaltræ. Men hvad sker der, når gammel magi møder den virkelige verden?

Har du allerede læst hele serien, er der heldigvis andre smukke, grafiske romaner med mystiske dyr, vilde skove og naturens forunderlige magi at dykke ned i.

I denne liste finder du stemningsfulde fortællinger om dyr med hemmeligheder og magiske verdener – historier, der føles som en hviskende vind gennem træerne. Kom med!