Vi samler, vi bytter

Resume

Klara tager med sin mor til markedet i byen og her møder hun to drenge iklædt vaskebjørnekostumer. De er en del af en gadebørnebande, kaldet vaskebjørnene, som ikke længere bor hos deres forældre, men leder efter egen mad og har eget hi. Først syntes hun at det virker lidt sørgeligt, men hun er mest inspireret. For begge drenge ser glade ud og stråler af frihed og fantastiske eventyr! 

Modsat Vaskebjørnene bor Klara med sin familie i en forstad til byen. Trods dette har hun det svært både derhjemme og i skolen. Hendes elskede storebror Edvin er flyttet hjemmefra og deres far er sengeliggende efter et slagtilfælde. Intet er som det plejer at være og Klara forsøger at være i det. Når Klara serverer sin far morgenmaden på sengen, putter hun en krone på hans hoved og forestiller ham som en konge, der skal opvartes. I skovbrynet tager hun sit hviskende sværd Silvarin op af bæltet for at bekæmpe busk og krat – så forsvinder alt hendes irritation.

Egentlig var hun nok for stor til at lege med sværd, men Silvarin fik hende til at føle sig stærk

Klaras mor ved ikke hvad hun skal stille op med sin datter og efter upassende udråb om Edvins forlovede, Viktoria, bliver kostskolen Arkona bragt op. Så kan de forhåbentlig forandre Klara og her har flere af teknokraterne desuden gået. Teknokrater er hvad Edvin og Viktoria arbejder som, og de er ansat hos den mystiske Doktor Nuragen. De undersøger byens forfald og vil gøre verden bedre med Doktorens teknologiske maskiner. Han tilbyder endda at støtte dem økonomisk, så Klaras mor har råd til at sende hende på kostskole. Men for Klara er kostskolen det samme som et fængsel. 

Klara ser intet andet valg end flugt, og i alt hemmelighed planlægger hun at blive i byen i stedet for at rejse hele vejen til Arkona. I byen vil hun finde Vaskebjørnene igen og bo sammen med dem. I byen starter Klaras eventyrlige rejse for hendes søgen efter Vaskebjørnene går ikke let og hun skal samtidig lade som om, at hun er nået frem til kostskolen, når hun ringer hjem til mor fra mønttelefonen. Vaskebjørnedrengene Perri og Mack tager godt imod hende da hun endelig finder dem i byens menneskefyldte gader. Hun bliver taget med til den forfaldne del af byen hvor de viser hendes deres gang i byen. Deres hi hedder Fartøjet og det er en gammel lastbil, hvori der er et komfur, masser af opbevaring og madrasser, hvorpå de sover om dagen. Hiet deler de med to pigevaskebjørne, Snikke og Pjatte, som også tager varmt imod Klara i deres lille fællesskab. 

Efter første nat i Fartøj opdages Klara af Viktoria og teknokraterne, til trods for Klaras forsøg på at observere dem i skjul. Viktoria ved udmærket godt at Klara burde være på kostskolen, så hun får en af teknokraterne til at holde hende fast, mens Edvin tilkaldes. Klara får hevet sig løs ved at bide teknokraten i hånden og i flugten stjæler hun Viktorias kort og arbejdsnotater. Tilbage i hiets sikkerhed gransker hun noterne sammen med Vaskebjørnene. Disse omhandler planer om massive nedrivninger i den forfaldne del af byen, men Klara er mest nervøs for, hvad der sker, når hendes mor får fortalt at Klara ikke er på kostskolen. 

Klara ser ingen anden mulighed end at blive boende hos Vaskebjørnene og blive en del af dem. Men for at kunne det, skal hun med til Nymånefesten i Gubbihjem og bestå optagelsesprøven hos bandens høvding, Sjubbe. I tiden op til Nymånefesten gør Klara og Vaskebjørnene sig klar, tager fint tøj på og skaffer en vigtig pølse til Skrædder Skrog. Pølsen skal bruges som bytte for den vaskebjørnedragt, Klara skal havde sig som medlem af banden. Da rejsen endelig går mod Gubbihjem og Klara er godt i gang med sin optagelsesprøve, opstår der en katastrofe. En anden gadebørnebande, Klovnene, har stjålet et af de flag, som afmærker Vaskebjørnenes territorie i byen. Klara efterlades alene tilbage i Gubbihjem, for alle vaskebjørnene skynder sig afsted for at stoppe Klovnenes overtagelse af deres territorie. 

I Klaras søgen efter sine venner fra Fartøjet, overhører hun et møde mellem Doktor Nuragen og sine teknokrater. Det er en fremvisning af sin nyeste maskine og Doktoren taler åbent om hans store ambitioner: 

”Mine maskiner vil gøre jer til mere end bare mennesker,” tordnede lægen. ”I vil blive elektriske engle, I vil fordrive affaldets dæmoner og bygge et paradis af glas og stål.”

Der er så stor opmærksomhed på Doktor Nuragen, at Klara kan nå at stjæle Doktorens nyeste maskine for at afprøve den, men hun overrumples af oplevelsen og skriger. Hun kan nemlig se gennem loftet, alle vægge og sågar menneskene. Igen er hun på flugt fra teknokraterne og da hun endelig er kommet væk, opdager hun tilfældigvis Klovnenes skjulested. Med Doktorens maskine kan hun se deres skikkelser gennem døren. Med Silvarin i hænderne stormer hun gennem døren, som braser sammen over de to Klovnebørn. Overrumplede flygter de begge og hun kan tage flaget med til Vaskebjørnene. Endelig kan Klara kalde sig en vaskeægte Vaskebjørn, endda med en medalje for sin vellykkede indsats.  

Vurdering

Der er så meget handling proppet ind i denne fine og fantasifulde graphic novel. Det er vidunderlig og spændende læsning fyldt med masser af små detaljer, både i fortællingen og i illustrationerne. 

Fabian Göranson har en så fin og afdæmpet streg og det giver en rar illustrativ læseoplevelse. Det var ikke bare fortællingen, som hev mig tilbage til en tid for flere årtier siden. Det gjorde illustrationerne også på bedste vis. I historien om Klara forventes hun i den grad at skulle leve op til de voksnes standarder for, hvad der er acceptabelt. Samtidig er hun i en situation som er svær at være i, ikke mindst for hendes mor, med en sengeliggende far som ikke kan understøtte familien økonomisk. Faren er der fysisk, men tilstede er han egentligt ikke rigtigt. Og uden sin storebror, er Klara ret alene med sin mor – som meget af tiden tænker hende som værende en uvorn unge. Klara er mildest talt fanget og gør alt for at hægte sig fast i de små glimt af håb. Og når det ikke er muligt – så drømmer hun sig væk for en stund sammen med sit hviskende sværd. For Klara udgør kostskolen derfor det ultimative fangenskab – så den eneste udvej bliver Vaskebjørnene, for de har det hun mangler. Frihed og fællesskab.

Det bliver ikke bare historien om en familie som lader som om alt går godt. Det er i højere grad en fortælling om Klara som finder sin egen vej og sit eget fællesskab. Et liv som vild vaskebjørn i den urbane jungle. Doktor Nuragen og teknokraterne er en tydelig modstander i fortællingen og jeg er spændt på, hvilke udfordringer det bringer for gadebørnene.

Jeg glæder mig allerede til at læse forsættelsen i denne planlagte trilogi. Varme anbefalinger herfra – det er virkelig en graphic novel som skal opleves!