RIP Rob Reiner
Vi anbefaler en god film til weekenden – ”Hello. My name is Inigo Montoya…”
Af Mette Kirkegaard Jensen
På tragisk vis mistede den amerikansk filmskaber Rob Reiner livet sidste weekend. Han efterlader sig en ”filmarv” mange vil misunde. Efter en start som skuespiller i sitcoms på amerikanske tv i 70’erne, debuterede han som filminstruktør med This is Spinal Tap i 1984. Gennem sin lange karriere viste han evner både med drama; Stand by Me (1986), Misery (1990), A Few Good Men (1992), og komedie, især den romantiske som klassikeren When Harry met Sally (1989) og The American President (1995). Listen af gode film er lang, så dagens anbefaling er tilfældig, men det bliver The Princess Bride (1987)
Baseret på en roman af William Goldman, fortæller filmen historien om Buttercup og Westley, der må så grueligt meget igennem for at få hinanden. Westley fosvinder og Buttercup siger ja til at gifte sig med den onde prins Humperdinck. Men så bliver hun bortført af den snu sicilianske kriminelle Vizzini og hans 2 håndlangere den blide kæmpe Fezzik og den erfarne spanske sværdkæmper Inigo Montoya. Inigo Montoya lever kun for en ting, hævn over manden der slog hans far ihjel. Humperdinck og hans soldater forfølger dem. Men det gør også en maskeret mand i sort – en mand der meget ligner Westley…
Forrygende film, fyld af eventyr. Du vil smile, le og måske fælde en lille tåre.