Når kunsten bliver et testamente

D. 29. september gik Jørgen Leth bort. Filmskaber, digter, forfatter, kritiker, journalist, kommentator, provokatør og meget andet vil vi huske ham som. Og dagens anbefaling bliver naturligvis en af hans film I walk (2021). Som også blev hans sidste film.

I 2010 blev Haiti ramt af et katastrofale jordskælv, også Jørgen Leth der har boet på øen siden 1991, mistede alt. Hårdt mærket af ulykke, som efterlod ham med gangbesvær, begyndt Leth at filme på sin mobiltelefon. Det er nu blevet til en dokumentarfilm om hans livs kunstneriske tilgang, om at undersøge, dokumentere og dele livet. Filmen bliver både et værk i sig selv og et testamente over tidligere værker.
Som han selv så smukt siger “Jeg kan godt lide at betragte livets banale indhold som fænomener og se på livet under lup. Så er det nemlig ikke banalt længere."
Filmen fungerer på en gang som et selvstændigt kunstværk, som testamente over og introduktion til en dansk kunstner samt som et fintfølende portræt kunstneren som en gammel mand

"Livet er et mysterium, en form for labyrint eller gåde, der skal løses. Denne film er mit testamente – en rejse, hvorpå jeg vil lære at forstå mit liv, de beslutninger jeg har taget, og hvilke konsekvenser de har haft. Den er min søgen efter kærlighed og tilgivelse, som måske bliver forgæves"  
(Jørgen Leth om "I walk")