Film

Underfundig og ordløs

Vi anbefaler en god film til weekenden – charme uden ord

Af Mette Kirkegaard Jensen

Tags

Anbefaling

To sjældenheder i en film: Dagens anbefaling Gondola (2023) er både fra Georgien og uden tale.

Iva vender hjem til sin landsby til en begravelse. Hun føler sig ikke specielt velkommen tilbage i landsbyen. Alligevel beslutter hun sig for at blive i sit lille nyerhvervede hus og søge job som gondolfører hos banens sleske chef. Den lokale gondolbane, er et populært transportmiddel i den lille dal.
Mens Iva glider hen over dalene i sin gondol, begynder hun at lægge mærke til Nino, der altid svæver den modsatte vej. Langsomt spirer en interesse mellem Iva og Nino, mens de to kvinder svæver forbi hinanden. Chefen bryder sig bestemt ikke om det, og han forsøger at sætte en kæp i hjulet på den spirende kærlighed. Men forelskelsen fornægter sig ikke.
Komedie i et finurligt, fjollet, stumt univers. Det bliver til en underfundig og enormt charmerende film.