Ny bog om sorg og smerte rammer lige i hjertet
En umådelig fin ordløs billedbog om smerte, som man ikke kan finde plads til.
Af Tiril Mark Høj
Vi følger en lille pige, der går rundt i skoven med en net, som hun bruger til at fange fugle med. Da vi ser, hvor hun bor i skoven, afsløres et hav af fuglebure, som indeholder utallige forskellige fugle i alle regnbuens farver. Nogle bure rummer en enkelt fugl, i andre bure sidder to fugle sammen.
Hun benytter fuglenes fjer til at sætte sammen til vinger, så hun selv kan flyve. Måske op til sin mor, hvis billede hun har stående foran sin seng. Pigen drømmer om at have store farvestrålende vinger, der kan løfte hende op til sin mor, der smilende tager imod hende mellem blomstrende grene. Men moren græder, da hun ser hvad de smukke vinger er lavet af, og derfor flyver den lille pige igen hjem til alle sine fuglebure, hvor fuglene også græder. Nu åbner hun alle burene, så fuglene igen kan flyve frit. Men derefter er hun igen alene, og da hun sidder ulykkelig på jorden, sætter alle fuglene, og kigger på hende med blide øjne. De kærtegner hende med deres næb, og nu kan hun flyve smilende sammen med dem alle.
Stephanie Donsø har tidligere illustreret flere billedbøger, hvor jeg særligt er helt forelsket i ’Liv’, der er skrevet af Anne Sofie Allermann, og som også fortæller om en sorg. Stephanie Donsø har denne gang arbejdet alene, og hendes ordløse billedbog er så smuk og gennemført, at en evt. tekst blot ville have været forstyrrende. Hendes smukke håndtegnede illustrationer fortæller smertelig tydeligt om ensomhed og sorg, og den erkendelse pigen har, da hun indser, at hun ikke er den eneste, der er ked af det, rammer lige i hjertet med fuglefjer og farver.