Byg til fællesskab!
Stylte workshop & udeleg
Med overskriften Byg til fællesskabet og byg videre derhjemme fik vi lavet samlesæt og byggevejledning til stylter hos FGU - Egaa.
Risskov Bibliotek fik midler til "Byg til fællesskab".
Det blev dels til en stylte workshop & en hoppeperson/hinkebane på fliserne i bibliotekshaven.
Lørdag den 24. maj var der workshop i bibliotekshaven på Risskov Bibliotek. Vi havde en dejlig dag med tre familier med masser af snak mellem deltagerne og afsluttede med stylteløb, hvor præmien var et par stylter.
Bibliotekets stylterne har fået fast plads i drivhuset til fri afbenyttelse for besøgende. De skal også med til Åbent Hus i Vejlby Vest den 4. september, så de gør nytte.
Udfordringer: Vi bøvlede med at lave en forståelig reklametekst for workshoppen, fordi den både skulle appellere til deltagelse i workshoppen, gøre det forståeligt at udbyttet ikke var et par stylter (til eget brug), men en vejledning i at bygge og at resultatet ville blive flere sæt stylter til bibliotekshaven til glæde for andre.
Råd til andre der skal bygge:
Vi lånte skruemaskiner hos Reparations Konsortiet reparations@konsortiet.dk (ved Fjordsgade Skole). De var rigtig søde til at hjælpe og fleksible ift. lån og aflevering.
JI Sport har monteret vores hoppeperson på fliserne i bibliotekshaven. Den er SÅ fin og kan ses direkte fra bibliotekets foyer. Senere på året laver vi hinkestensworkshop – en dejlig vinteraktivitet.




